Der er grund til at være bekymret for børns mistrivsel, også selvom den store stigning i elevfravær skyldes corona, mener Børns Vilkår.
Der er grund til at være bekymret for børns mistrivsel, også selvom den store stigning i elevfravær skyldes corona, mener Børns Vilkår.

Nye tal blev kaldt tegn på ”fraværsepidemi”. Men er der grund til panik?

Nye fraværstal viser en markant stigning i elevernes fravær i løbet af det seneste skoleår. Det har fået Børns Vilkår til at råbe vagt i gevær. Men stigningen viser sig dog formentlig at have en logisk forklaring.

Publiceret Senest opdateret

En "fraværsepidemi" har ramt folkeskolen, lød det lørdag fra direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl i en artikel i Berlingske.

Tallene er nemlig dramatiske i den årlige rapport om folkeskoleelevers fravær, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har udgivet.

I skoleåret 2021/2022 var det gennemsnitlige fravær for en elev i folkeskolen hele otte procent.

Det er markant højere end i de foregående år, hvor fraværet lå stabilt på omkring fem-seks procent. Det fik Rasmus Kjeldahl til at råbe vagt i gevær.

”Man kan tale om, at en fraværsepidemi har ramt den danske folkeskole. Alarmklokkerne bimler virkelig her”, sagde Rasmus Kjeldahl til Berlingske og påpegede, at udviklingen ikke kunne skyldes corona, da stigningen i så fald allerede burde været begyndt året før.

Epidemiolog: Smitten var størst i starten af 2022

Men ifølge lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen er det bestemt ikke underligt, at elevfraværet stiger voldsomt i skoleåret 2021/2022.

”Det var i begyndelsen af 2022, at vi så en udbredt smitte med omikron i samfundet, og hvor man vurderer, at cirka 70 procent af alle danskere blev smittet”, siger Viggo Andreasen.

Udviklingen i elevernes fravær i skolen.
Udviklingen i elevernes fravær i skolen.

Stadig grund til bekymring

Fravær i folkeskolen

Elevfravær i folkeskolen bliver afgjort på tre forskellige måder. Som sygefravær, fravær med tilladelse og som ulovligt fravær. Det er sygefraværet, der dækker over den største del af stigningen. Fraværet var i 2021/2022 fordelt således:

  • Fravær med tilladelse: 2,0 procent (har foregående år ligget stabilt på cirka 1,5 procent)
  • Sygefravær: 5,2 procent (har foregående år ligget stabilt på cirka 3 procent)
  • Ulovligt fravær: 0,8 procent (på niveau med foregående år)

Andelen af elever med over 10 procent samlet fravær ligger i skoleåret 2021/2022 på 25,2 procent, hvor det sidste år lå på 11,4.

Dyk selv ned i tallene og se fraværet i din egen kommune.

Stigningen har derfor ifølge Viggo Andreasen en logisk forklaring, der også forklarer, hvorfor elevfraværet faktisk tog et lille dyk i det store corona-år 2020/2021:

”Samfundet lukkede ikke ned, fordi folk blev syge med corona i særlig høj grad. Det lukkede ned for at sørge for, at vi ikke skulle blive syge. Den almindelige smitte med influenza og forkølelse blev af samme grund også mindre, og det forklarer, hvorfor sygefraværet er en lille smule lavere, end det normalt ville have været”, siger Viggo Andreasen og tilføjer, at man også observerede et fald i sygefraværet for offentligt ansatte i 2020.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver selv som en fodnote til de nyeste fraværstal, at der første kvartal af 2022 "var præget af højt Covid-19-smittetryk, åbne skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test".

Ifølge ministeriet betød det, at "sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene før Covid-19", og at "det højere samlede fravær for 2021/2022 skal ses i dette lys.”

Børns Vilkår: Vi bør forfølge særlige årsagssammenhænge med corona

Folkeskolen har kontaktet Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår for at høre, om han stadig mener, at de nye fraværstal er udtryk for en fraværsepidemi efter forklaringen fra epidemiologen.

Her fortæller Rasmus Kjeldahl, at han glæder sig over, at der er en forklaring på den store stigning. Men han synes stadig, at der er grund til at være bekymret:

”Det er klart værd at forfølge særlige årsagssammenhænge med corona, som måske kan være med til at forklare den store stigning. Men alt andet lige er der et alt for stort fravær i folkeskolen, også uden den markante stigning. Uanset grund drejer det sig om mange dage, hvor rigtigt mange børn går glip af fællesskab og læring”.

Lærere skal tit stå på mål for nye tal og tendenser, der peger i en 'bekymrende' retning. Kan du forstå, hvis nogle lærere bliver lidt provokerede over din alarmisme i Berlingske, når nu der er en logisk forklaring på stigningen?

”Tallene skal undersøges til bunds, for det er jo rigtig fint, hvis det i2kke er så alvorligt, som vi troede. Men uanset om vi kan forklare denne stigning med noget andet, så er fraværet generelt alt for højt, og det er da værd at tage en alvorlig snak om”, siger han og peger på stigningen i andelen af elever med over 10 procent fravær.

Her viser tallene for sidste skoleår en stigning fra 11,4 procent året inden til 25,2 procent.

Mistrivslen hos børn og unge stiger

Ifølge Danmarks Statistik ligger fraværsprocenten for undervisere i grundskolen på mellem fem og seks procent, altså stort set det samme som for eleverne. Fraværsprocenten for kommunalt ansatte generelt ligger en smule højere.

Siden 2010 har elevfraværet ligget på mellem fem og seks procent. Det vil sige, at eleverne gennemsnitligt er fraværende 10-12 dage af skoleåret.

Rasmus Kjeldahl frygter, at en del af elevfraværet generelt skyldes mistrivsel - Ikke mindst på grund af inklusionsudfordringerne. Flere undersøgelser bekræfter trivselsproblemer i skolen.

I en undersøgelse fra 2021 vurderer otte ud af ti af chefer for den pædagogisk psykologiske rådgivning, PPR, at udviklingen i antallet af børn og unge med psykisk mistrivsel har været stigende eller markant stigende i deres kommune hen over de seneste fem år.

”Skolefravær er komplekst problem, og sygefravær kan ikke affærdiges med ”bare at være sygdom”, da det kan dække over mistrivsel. Vi skal være opmærksomme på børn, der siger, at de har ondt i hovedet og i maven, hvor det ikke handler om sygdom, men hvor der ligger noget andet bag”, siger Rasmus Kjeldahl.

”Ansvaret for mistrivslen ligger jo flere steder, det er ikke kun et sted, der skal tages fat. Både skolen, kommunalbestyrelsen og undervisningsministeriet har en interesse i at løse problemet her”, siger Rasmus Kjeldahl.

I Danmarks Lærerforening er der også fokus på mistrivsel i folkeskolen. Derfor har fagforeningen flere gange efterspurgt flere ressourcer til at ruste lærerne bedre på til at klare udfordringerne.

"Det er afgørende, at politikerne også tænker i at investere i at forebygge mistrivslen, eksempelvis ved at sikre specialpædagogiske kompetencer på skolerne og flere timer med to lærere, der kan nå rundt om alle børn (...)" lød det blandt andet i et debatindlæg tidligere i år.

Powered by Labrador CMS