"De fleste af mine lærere behandler mig retfærdigt", "eleverne kommer godt ud af det med de fleste lærere" og "de fleste lærere interesserer sig for, at eleverne har det godt". 

Det er nogle af de udsagn, de danske skoleelever i den grad er enige i. 

Faktisk så enige, at de danske elever gennemsnitligt set har den klart mest positive opfattelse af lærer/elev-relationerne overhovedet i den nye ICCS-undersøgelse, som blev offentliggjort tirsdag. 

ISSC-undersøgelsen kortlægger 8. klasseelevers demokratiske dannelse i 23 lande og ser blandt andet på skolens rolle i den dannelse, herunder elevernes relationer til deres lærere. 

Og her ligger Danmark altså helt i top, fulgt relativt tæt af Norge, Italien og Malta.

”Den danske skole er rigtig dygtig til det her”, siger Jonas Lieberkind, som er lektor ved DPU, Aarhus Universitet og en af forskerne, der er knyttet til den danske del af undersøgelsen.

Selvom spørgsmålene om elevernes relation til lærerne ikke er undersøgelsens hovedfokus, danner svarene et vigtigt billede, peger Jonas Lieberkind på.

”Man kan godt komme til at undervurdere den type spørgsmål i en undersøgelse som denne her. Men det her er noget af det vigtigste for eleverne – at de har gode relationer til deres lærere. Og det går sådan set også den anden vej, for det er også vigtigt for lærerne og deres arbejde, at de har gode relationer til eleverne", siger han og slår fast: 

"Det her er en succeshistorie for skolen i Danmark på mange niveauer. De gode relationer er en afgørende forudsætning for så meget på en skole”.

Små huller i osten

Den nye undersøgelse bygger på svar fra over 4.000 danske 8. klasseelever indsamlet i foråret 2022. 

Tidligere generationer af 8. klasser er blevet spurgt om det samme i henholdsvis 2009 og 2016, og laver man en sammenligning af de danske resultater i de tre år, kan man dog ane nogle huller i osten. 

I 2016 var danske elever nemlig lidt gladere for deres lærere, end de var i 2022. Faktisk er der tale om et fald på 1,7 såkaldt skalapoint fra 2016 til 2022. Skalapoint er ICCS-undersøgelsens vægtede enheder til at opgøre resultater. På den anden side var det i 2016 en stigning på 2,6 skalapoint fra 2009, så der stadig tale om en samlet stigning sammenlignet med udgangspunktet i 2009.

Forskerne bag den danske udgave af ICCS-undersøgelsen forventer, at faldet i tilfredsheden med lærer/elev-relationerne - i hvert fald delvist - kan forklares med covid-19-pandemien og de deraf følgende perioder med hjemmeundervisning. 

I hvert fald ses lignende tendenser i alle de lande, der har resultater for alle tre ICCS-undersøgelser.

Grund til bekymring trods pæne resultater

Løfter man blikket fra den del af undersøgelsen, som har med lærer/elev-relationer at gøre, ser det stadig generelt meget godt ud for danske skoleelever, understreger Jonas Lieberkind. 

De danske elever igen er blandt de allermest vidende, når det gælder samfund og demokrati, og de har stor tillid til demokratiets institutioner. Alligevel er der grund til bekymring, mener forskeren.

”Det er tankevækkende, at elevernes demokratiske dannelse er under forandring. Den bevægelse, vi har set fra starten af 00’erne og frem, har alt andet lige været positiv, forstået på den måde, at dannelsen har haft gode vilkår, også på trods af et stigende fokus på test og færdigheder. Den gode bevægelse har ændret kurs. Man kan ikke sige ubetinget, at den er blevet dårligere, men man kan heller ikke sige, at den er blevet bedre”, fortæller han.

Jonas Lieberkind refererer blandt andet til, at den nye udgave af ICCS-undersøgelsen viser, at danske unges viden om demokrati og samfund er for nedadgående, og at de samtidig har sværest af alle ved at forestille sig selv som politisk aktive borgere. 

Nedgangen er markant

Og så oplever eleverne kun i meget ringe grad, at de har mulighed for at få indflydelse på deres skole.

”Danske elevers viden om demokrati er faldet med 33 skalapoint. Det er meget, og det kan kun delvist forklares med corona”, siger han. 

”Og det er en bekymrende tendens, at vi kan se, at danske elever over tid oplever, at klasserummet bliver mindre åbent for eksempelvis debat”.