I et demokratisk samfund er en af skolens vigtigste opgaver at skabe borgere, der ønsker at engagere sig i folkestyret og samfundet. I Danmark har vi en opfattelse af, at vores folkeskole er særligt god til at løfte denne opgave. Desværre har den forestilling ikke længere hold i virkeligheden.

I aftaleteksten til folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, står der: ”Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere (…)”. Den vurdering kan vi ikke længere genkende på skolerne, og den bliver heller ikke støttet af forskningen. Derimod viser forskningsprojektet International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) fra 2016, at danske skolebørn sammenlignet med elever fra andre lande orienterede sig mindst mod at udfylde rollen som aktive medborgere.

Siden 2016 har skolerne haft et kontinuerligt fokus på faglig målopfyldelse, og under coronapandemien led elevdemokratiet og fællesskabet et kæmpe knæk. Det taler for, at tendensen kun er fortsat. Sjovt nok svarer de danske skolebørn i undersøgelsen, at deres medbestemmelse kunne gøre skolen til et bedre sted at være. Så hvorfor er eleverne ikke mere optagede af at engagere sig i elevrådet på skolen?

Fravær af indflydelse

En væsentlig forklaring er, at eleverne ikke oplever demokratiet i praksis. Der levnes ikke meget plads til elevernes indflydelse på skolen, og så gider de ikke være med. Hvem har ansvaret for at styrke elevernes motivation for demokratisk deltagelse? Det har vi alle, der arbejder i folkeskolen eller sætter rammerne for skolens virke.

I løbet af de seneste årtier har politikerne i stigende grad sat alle sejl ind på at opnå bedre faglige resultater, så Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. Folkeskolereformen, som skolerne strukturerer deres arbejde efter, bygger på denne præmis. Det betyder, at demokratiet kommer i klemme i vores bestræbelser på at målopfylde i de enkelte fag. Folkeskolen er på sin side heller ikke uden ansvar. ICCS-undersøgelserne fra 2009 og 2016 viser, at skolens lærere og ledere prioriterer elevernes deltagelse i skolen som det mindst vigtige aspekt af elevernes demokratiske dannelse overhovedet. Så kan det godt være, at lærerne er gode til at opmuntre eleverne til selv at tage stilling, at diskutere synspunkter og sige deres mening, selv om nogle er uenige, men vi skal nå længere endnu!

Eleverne tilbringer en kæmpestor del af deres barndom i skolen, men har kun minimal indflydelse på deres hverdag i klassen og på skolens udvikling.

Fraværet af indflydelse gør ikke noget godt for elevernes trivsel eller deres oplevelse af at være en del af et fællesskab. Derimod oplever vi, at det for eleverne kan være forbundet med både stolthed, glæde og meningsfuldhed at tale elevernes sag på skolen.

Elevernes talerstol

Siden 2017 har Martin Horowitz Johansen arbejdet som elevrådskontaktlærer på Lindevangskolen på Frederiksberg. I samspil med elever, pædagoger, lærere, ledelse og skolebestyrelse har skolen skabt vigtige forandringer, der viser, at det nytter at gøre en forskel.

Et kontinuerligt og systematisk arbejde med elevdemokrati på Lindevangskolen har skabt en bevægelse fra et passivt elevdemokrati, hvor eleverne først og fremmest deltog i elevrådet for at nyde godt af den årlige cola- og pizzadag, til et sted, hvor de i stigende grad stiller op for at tale elevernes sag på skolen.

På skolen er der blevet formuleret et demokratisk børnesyn, og skolen har udviklet en demokratiproces med udgangspunkt i taler fra elevrådsrepræsentanterne om, hvad de ønsker, at skolen skal sætte fokus på – for eksempel kortere skoledage, bedre indeklima og renere toiletter. Skolens ledelse forpligter sig på at prioritere tre udvalgte elevsager. I 2018 skrev elever fra 11 klasser taler om, hvilke forandringer de ønskede på skolen. I 2022 steg tallet til 27 deltagende klasser. Næste skridt i Lindevangskolens demokratiske udvikling er at bringe demokratiet tættere på elevernes liv i klassen. Det sker i slutningen af skoleåret, når lærerværelset får besøg af Arbejdermuseet og skal tale om demokratisk pædagogik.

Arbejdet med at gøre skolen mere demokratisk har også skabt en bottom-up-effekt på Frederiksberg Kommunes elevdemokratiske tiltag. De sidste to år har Frederiksberg Fælleselevråd afholdt aktiviteten "Elevernes Talerstol", som er formet over samme skabelon som Lindevangskolens demokratiproces. Her får eleverne ordet og taler foran borgmester Michael Vindfeldt, kommunens undervisningsudvalg og skoleledere. Arbejdet er langtfra i mål, men arbejdet viser, at man over tid kan skabe en mere demokratisk skole, hvis skolen er vedholdende og samarbejder om projektet.

Mere magt til eleverne

Problemet med den nuværende skolelov er, at den er skabt af politikere og embedsmænd og styret af de samme. Vi skal hen mod en ny skole, hvor der er langt større frihed i undervisningen. Det skaber nemlig rum til elevinddragelse. I den forbindelse kan skoleledelser gøre en stor forskel. Der er allerede skoleledelser i dag, der tænker eleverne ind både i strukturen på skolen – ved at sikre elevrepræsentanter i klasser, valg til elevråd og undervisningsmiljørepræsentant og skolebestyrelsen – og i skolens værdier, hvilket blandt andet ses på de mange rettighedsskoler.

Vi oplever, at elevernes demokratiske engagement vokser, når de voksne skaber plads til elevernes stemmer og medbestemmelse. I den ånd er Grundlovsfesten et nyt og væsentligt initiativ. Sammen med omtrent 50 personer fra blandt andet skoleverdenen er vi gået sammen om at starte en grundlovsbevægelse ved at inspirere skoler til at fejre grundlovsdag med en fest for og med eleverne. Vi vil skabe noget, der er så vitalt og vigtigt for vores samfund, at du ikke kan tage det væk igen. Med kreativitet og nysgerrighed over for, hvad vores land egentlig er, entrerer børn ind i demokratiet på denne dag. På denne dag minder vi hinanden om vores friheder og historien, der har formet os, og spørger, hvor vores demokrati skal hen.

Børnene får styrket deres demokratiske selvtillid ved at være med til at bestemme festernes form og indhold. Grundlovsfesten giver eleverne en platform til at udtrykke sig kreativt gennem både sang, teater, dans og leg og til at tage ordet. Eleverne kan holde taler til politikere, skoleledere og andre beslutningstagere. Vi voksne forpligter os til at lytte. Det skylder vi ikke kun eleverne, men også vores demokratiske livsform.

Så hvorfor er eleverne ikke mere optagede af at engagere sig i elevrådene på skolerne? Vi tror, vi skal starte med at give børnene i Danmark mere magt, og så skal de med tiden nok blive bedre til selv at række ud efter den.