“Flere af dem føler sig anderledes, blandt andet fordi de danske børn har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at have en far, der er i krig”.

Sådan lyder det fra Nadina Jakobsen, støttelærer på Sundbyøster Skole på Amager, i en artikel på folkeskolen.dk. Hun taler selv ukrainsk og underviser to ud af skolens tre ukrainske modtageklasser.

Invasionen af Ukraine har vendt op og ned på mange ting. En af dem er skolen. Opgaven er dog den samme, og måske er den vigtigere end nogensinde, når krigen raser.

I Danmark er der siden invasionen kommet over 5.000 nye skolebørn fra Ukraine. Børnene er flygtet fra krig, og de talte ikke dansk, da de ankom. Kort sagt: en meget svær opgave. Men lærerne har grebet den. De giver de ukrainske børn den hverdag, krigen har taget fra dem.

“Vi bruger selvfølgelig tid på højtlæsning i klassen og grammatiske øvelser, men vores overbevisning er, at det især er igennem nye venskaber med danske børn, at eleverne lærer sproget”, siger Magnus Hune, klasselærer i en af modtageklasserne på Sundbyøster Skole.

Derfor står 'danske venner' på skemaet i Dashas ukraineklasse

De svære forhold i Danmark er selvsagt helt usammenlignelige med det at være lærer i Ukraine lige nu. På VO Sukhomlynsky Skolen i Kyiv, som Folkeskolen besøger i dette nummer, starter hver dag med et minuts stilhed for de faldne. Drengene i de ældste klasser lærer at samle automatvåben, og når undervisningen afbrydes af luftsirener, løber børn og lærere ned i kælderen, hvor de fortsætter på små træbænke, indtil faren er drevet over.

Men lærere i Ukraine og Danmark har opgaven til fælles. De ukrainske lærere skal, under nærmest umulige vilkår, ruste eleverne til det demokrati, der lige nu er under angreb. Samtidig skal de sikre dem en hverdag. Eleverne på VO Sukhomlynsky Skolen lærer, hvordan demokratiet spirede i det gamle Grækenland, de sidder og tegner lidt imens, og de leger i frikvarteret, præcis som på en dansk folkeskole.

I Ukraine er krigen med i skole

“Børnene skal forstå, at selv om krigen påvirker deres liv, så er de ikke i frontlinjen. De kan stadig opnå alt, hvad de vil, i livet. De kan studere, og de kan skabe en fremtid. Det er stadig muligt på trods af krigen, og det forsøger jeg at fortælle dem”, siger den ukrainske lærer Nataliya Shudlyak.

Hvis skolen ikke var der til at gribe krigens børn og give dem en hverdag – i Danmark og i Ukraine – så var der ingen fremtid. Uanset hvem der vinder.