Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan for, hvordan de offentlige midler skal prioriteres i de kommende år. Her er afsat 32 millioner kroner ekstra til velfærd - 19 milliarder kroner til at dække, at der bliver både flere børn og flere ældre, der får brug for velfærdsydelser. 5 milliarder skal gå til sundhed, 3 milliarder til psykiatrien og en lille 1 milliard kroner til erhvervsuddannelserne. Men folkeskolens store økonomiske udfordring i disse år er ikke nævnt, fremhæver Lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen:

”Folkeskolens helt store udfordring er, at markant flere børn mistrives, får psykiatriske diagnoser og har behov for støtte og specialundervisning. Og pengene er ikke fulgt med. Det er en ganske voldsom udvikling, som regeringen slet ikke forholder sig til i den plan, de har fremlagt”, siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

Mens en elev i en almindelig folkeskoleklasse gennemsnitligt koster 75.000 kroner om året, koster en elev i specialskole i snit 514.000 kroner. De seneste års stigning i andelen, der får specialundervisning har betydet, at hver fjerde krone i folkeskolen i dag bruges på specialområdet, mens der spares på den almene undervisning.

”Vi vil rigtig gerne forebygge og gribe flere børn tidligere i folkeskolens almindelige klasser. Men vi ser, at der sker det modsatte. Når udgifterne til specialområdet stiger, er skolerne nødsaget til at spare på de tidlige indsatser. Det er en negativ spiral, som vi er nødt til at sætte en stopper for", lyder kritikken fra Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på. at problemet heller ikke for alvor indgår i regeringens folkeudspil fra oktober. 

"Folkeskolen burde være det første sted, politikerne så hen, når de skal investere i fremtidens Danmark. Det handler jo dybest set om at give de kommende generationer det bedst mulige afsæt videre i livet".