Kvaliteten af sosu-uddannelserne skal løftes, og flere skal både vælge og ikke mindst gennemføre en sosu-uddannelse, hvis vi som samfund skal nå i mål med at have tilstrækkeligt personale til både ældrepleje og sundhedsvæsen. 

Det mener regeringen, og derfor har de tirsdag præsenteret et nyt sosu-udspil ”Forberedt på fremtiden III”. 

Et udspil, der ifølge regeringen, følger op på anbefalingerne fra Robusthedskommissionen, løfter kvaliteten på sosu-uddannelserne og sikrer, at flere både vælger at gå sosu-vejen, og at frafaldet på sosu-uddannelserne mindskes. 

Vejen dertil er brolagt med 10 konkrete initiativer.

90 millioner årligt 

Regeringen foreslår blandt andet et økonomisk løft til sosu-uddannelserne på omkring 90 millioner kroner årligt – via en permanent videreførelse af det ekstraordinære taxametertilskud, som sosu-skolerne har modtaget siden 2021.

Taxameterløftet skal blandt andet give skolerne frihed til at igangsætte nye indsatser, der styrker rekruttering og kvalitet lokalt. 

Pengene kan bruges til for eksempel øget hjælp og støtte til sårbare elever, mentorordninger, tolærerordninger eller lektiehjælp til elever, som har brug for støtte til at gennemføre deres uddannelse. 

Det understreges fra regeringen, at skolerne får frihed til at bruge midlerne på en måde, der bedst styrker rekruttering og kvalitet lokalt. 

Voksenløn og midler til sprogstøtte 

Derudover foreslår regeringen, at reglerne om voksenløn skal udvides til også at gælde elever på 25 år og derover på social- og sundhedshjælperuddannelsen, så de ligesom elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen kan blive ansat med løn under uddannelse. 

Noget, der ifølge regeringen vil give mellem 8.600 og 15.400 kroner ekstra om måneden for den enkelte. 

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har 44 procent sproglige vanskeligheder, når de starter på en sosu-uddannelse – defineret som ordblindhed eller mangelfulde dansksproglige kompetencer. Med udspillet afsættes der også varige midler til sprogscreening og sprogstøtte til elever med sproglige vanskeligheder. 

Regeringen ønsker også investeringer i simulationsudstyr for at forebygge praksis- og ansvarschok hos eleverne, og her skal sosu-skolerne tildeles midler til blandt andet realistiske dukker, VR-briller mv. 

Kernetropper i velfærdssamfundet 

Efterspørgslen efter sosu-medarbejdere er massiv, og udfordringen bliver kun større. 

Ifølge Finansministeriet vil der mangle 17.000 social- og sundhedsassistenter samt -hjælpere i 2030. Og behovet ventes at stige, da der i 2035 vil være knap 200.000 flere ældre end i dag. 

Samtidig er frafaldet på sosu-uddannelserne ifølge regeringen alt for højt. For de elever, der startede i 2018, var det samlede frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen 43 procent. På social- og sundhedsassistentuddannelsen var det samlede frafald 55 procent.

”Sosu-medarbejderne er kernetropper i vores fælles velfærdssamfund. Hvis vi som samfund forventer, at man yder sit bedste for fællesskabet, så længe man kan, skal man også kunne stole på, at fællesskabet er der, når man som gammel får brug for det. Derfor er sosu-medarbejdere afgørende, men vi har brug for endnu flere dygtige faglærte”, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse ved offentliggørelse af udspillet. 

”Jeg er utroligt glad for, at vi nu kan komme med et konkret forslag om at løfte kvaliteten af uddannelserne, så flere forhåbentlig vil søge ind og gennemføre en sosu-uddannelse. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at løse udfordringen med mangel på kvalificeret og faglært arbejdskraft – nu og i fremtiden”, fortsatte Mattias Tesfaye. 

Vil kigge på adgangskrav 

Flere af udspillets initiativer handler om at fjerne barrierer for opstart på en sosu-uddannelse, og regeringen ønsker blandt andet at kigge nærmere på adgangskravet til uddannelserne. 

I dag skal man ligesom på andre erhvervsuddannelser have opnået minimum 2,0 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen. I udspillet står der blandt andet: 

”Regeringen ønsker, at der skal være flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, så adgangskravet ikke afskærer nogen fra at blive uddannet social- og sundhedshjælper. Regeringen vil fastholde det faglige niveau og indhold i uddannelsen, så der ikke slækkes på kvaliteten, og regeringen ønsker, at adgangskravet skal kvalificeres af det faglige udvalg på området”. 

”Initiativet skal understøtte, at folkeskolens afgangsprøve ikke udgør en unødig barriere for motiverede elever, der kunne gøre gavn i ældre- og sundhedssektoren”, lyder det videre.

DLF: Gode takter 

Danmarks Lærerforening ser mange gode takter i udspillet. 

"Vi er enige i det meste, men vi er skeptiske over for at ophæve karakterkravet, hvor elever fra folkeskolen skal have 2,0 i henholdsvis dansk og matematik, når det alene finder sted på SOSU-uddannelserne og ikke de andre erhvervsuddannelser. I givet fald vil en eventuel ophævelse af karakterkravet kræve en styrkelse af de almene fag på SOSU-uddannelserne, da dansk og matematik begge er vigtige kompetencer for en SOSU-elev", siger Morten Refskov, formand for Overenskomstudvalget i lærerforeningen.

Danmarks Lærerforening var tilbage i maj måned - sammen med de øvrige parter på sosu-skolerne - inviteret til møde med børne- og undervisningsministeren om udfordringer med rekruttering og fastholdelse på sosu-skolerne. Efter mødet sendte DLF et seks siders svar til ministeren med en lang række forslag til, hvad der kan gøres for at øge rekrutteringen til sosu-skolerne og sikre en højere gennemførelsesprocent. 

Efterfølgende har foreningen efterspurgt konkret handling i stedet for flere ord eller projekter, og derfor glæder Morten Refskov sig også over, at der nu kommer konkret handling. 

Danske Sosu-skoler er positive 

Danske Sosu-skoler er også positive over for regeringens udspil, som de mener ”rammer de helt rigtige toner”. I en pressemeddelelse fremhæves blandt andet regeringens forslag om en ny trepartsaftale om lærepladser og løn på grundforløbet til social- og sundhedshjælperelever over 25 år. 

Formand for Danske SOSU-skoler Lisbeth Nørgaard kvitterer for den gode dialog, der har været med børne- og undervisningsministeren og parterne frem mod udspillet. 

”Vi kan tydeligt se, at der er blevet lyttet”, siger Lisbeth Nørgaard. 

”Hvis vi for alvor skal lykkes med at uddanne flere social- og sundhedsmedarbejdere, er det nødvendigt at styrke uddannelsen i hele kæden fra start til slut. Det synes jeg, at regeringen har øje for med initiativer, der både retter sig mod skolerne, oplæringen og også elevernes forudsætninger for at starte på uddannelsen, blandt andet i forhold til sprogstøtte. Det er meget positivt”, fortsætter hun. 

Første del af ældreudspil 

”Forberedt på fremtiden III” er både ét af flere udspil om erhvervsuddannelserne og første del af det ældreudspil, som regeringen fremlægger inden længe. 

Dagens udspil blev fremlagt på et pressemøde på plejehjemmet Hjortespring i Herlev, hvor både børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), ældreminister Mette Kierkgaard (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deltog. 

Såvel Danmarks Lærerforening som Danske Sosu-skoler ser nu frem til at følge forhandlingerne om en endelig politisk aftale på området.