En hurtig intro til et komplekst emne

De to danske forskere Ane Qvortrup og Lea Lund kommer vidt omkring. Ved gennemlæsning og et kig i litteraturlisten, ser jeg at vi er helt tilbage ved den kulturhistoriske skole, zonen for nærmeste udvikling, behaviorisme og den eksistentielle tilgang til læring, som prægede min seminarietid. Det glæder en gammel lærer som jeg.

Bogen bygges op helt efter en klassisk akademisk skabelon og gennemgår læringens forskellige perspektiver fra blandt andet et behavioristisk, kulturhistorisk og et kropsligt perspektiv. Så den kommer fint rundt om de gamle lærings tænkere og nyere tænkning med kropslig læring.

Det er fint, der gøres op med myterne som eksempelvis at behaviorisme er et onde, at mennesket fødes som en tom tavle, eller at mennesket har en medfødt intelligens, som en prædiktor for om man vælger en videregående uddannelse. Det er myter, som gør at mennesket frakendes indflydelse på egen udvikling. Læringsbegrebet udvides til at læring også foregår, når vi lærer at køre på cykel. I virksomhederne sker der også læring. Vi lærer i forhold til læringsmål i skolen og pædagogiske læreplaner for dagtilbud, men vi lærer også noget i vores færden i verden – hele tiden.

Læringsteorierne deles op i seks perspektiver:

1) Behaviorismen, der er optaget af systematiske koblinger mellem stimuli og respons

2) Kognitiv teori er optaget af assimilation og akkommodation – tænkningens struktur

3) Kulturhistorisk skole – social interaktion via aktiv virksomhed.

4) Situeret læringsteori – praksis og fællesskaber og mesterlære.

5) Emancipatorisk læring – meningsdannelse og transformation af identitet.

6) Det kropsfænomenologiske afsæt, som er vores væren i verden.

Målgruppen er alle med interesse for læring men især med folk med interesse for uddannelse, lærerstuderende. Det er ikke en direkte anvendelsesorienteret bog, som bøgerne i serien '… for dummies' eller lignende. Og delv om den er kort, er den bygget op som en typisk akademisk bog: Først en ramme og definitioner på læring og så teoretiske tilgange og historisk rids med mere.

Ud fra de korte tekster, kan læseren herfra vælge at gå i dybden med nogle af de teoretikere, der præsenteres. Men som det altid er, når det er en meget komprimeret bog, så skal noget undlades. Det undrer mig lidt, at bøger af John Hattie ikke bliver nævnt i litteraturlisten, når læringsmålstyret undervisning var en væsentlig del af skolepolitikken for få år tilbage. Men som sagt er det en svær øvelse i et komprimeret format, og sammenfatningen i de seks tilgange giver et godt overblik for yderligere læsning.