Når eleverne i 8.a på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune har matematik på skemaet, deltager Martin Jacobsen ikke i klasseundervisningen. Han passer sig selv og løser sine egne opgaver. Sådan har det været siden midten af 6. klasse.

På det tidspunkt måtte klasselærer Hanne Adsbøl erkende, at hun ikke længere kunne honorere sin elevs matematiske begavelse. Bare 12 år gammel kunne han mere matematik end matematiklæreren selv.

'Hvis jeg skulle give ham respons, skulle jeg bruge flere timer på at forberede mig. Han havde evner til at arbejde med stof, som jeg ikke har haft siden min gymnasietid. Man kan ikke undervisningsdifferentiere en elev, man ikke har kapacitet til at undervise', siger Hanne Adsbøl fra Fuglsanggårdsskolen.

Hun bad derfor om støttetimer til Martin Jacobsen. I begyndelsen var skoleleder Søren Güllich forbeholden.

'Min første indgang var, at han klarer sig jo fint. Hvorfor skal han støttes? Men jeg forstod, at ekstra opgaver ikke var nok til at give ham den stimulation, han havde behov for. Martin Jacobsen løste matematikopgaver på 9. klasses niveau til topkarakter, selvom han kun gik i 6. klasse. Så springet mellem ham og de andre elever var blevet for stort', fortæller Søren Güllich, der efterfølgende rådførte sig med kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Det stod hurtigt klart, at Martin Jacobsens behov lå langt uden for de rammer, folkeskolen kunne tilbyde. Løsningen blev at hidkalde en lektor fra nabogymnasiet, som siden da har givet Martin ekstraundervisning i matematik. I dag går han i 8. klasse, arbejder med stof fra det matematiske gymnasium og drøfter emner på universitetsniveau med læreren. Kun når klassen arbejder med projekter, er Martin Jacobsen med på lige fod med klassekammeraterne.

'Vi er meget opmærksomme på, at Martin skal være med, så snart han kan profitere socialt af projekter. Det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at han ikke bliver en nørd', siger Hanne Adsbøl.

Mange elever svigtes

Martin Jacobsen er en af de heldige elever, der får den stimulation, hans særlige begavelse fordrer.

Men der er langt mellem de gode eksempler.

Hos Mensa - foreningen for særligt begavede voksne - bliver næstformand Sanne Kutscher ofte kontaktet af forældre, der er dybt frustrerede over, at deres børn ikke møder udfordringer nok i folkeskolen.

'Den gennemgående historie er, at forældrene føler, at deres børn bliver gjort til problembørn. I stedet for at se på barnets styrker bliver der fokuseret på barnets svage sider - for eksempel at Ole ikke kan spille fodbold. Det er absurd, at lærerne lærer, at de skal fokusere på problemer frem for udfordringer', siger Sanne Kutscher.

Hun mener ikke, at folkeskolen lever op til kravet om undervisningsdifferentiering. Prisen betales af blandt andre de særligt begavede børn.

'Princippet om undervisningsdifferentiering er flot, men urealistisk. Og de børn, der bliver understimuleret, mistrives. Enten trækker de sig ind i sig selv eller bliver hyperaktive', lyder vurderingen fra Sanne Kutscher.

Psykolog Ole Kyed er en af de få herhjemme, der i en årrække har beskæftiget sig med de særligt begavede børn. Han er den, forældre og lærere ringer til, når de ikke ved, hvad de skal stille op.

Han mener, at lærerne grundlæggende mangler erfaring i, hvordan de tackler børn med særlige evner. Denne specialpædagogiske erfaring findes ikke i Danmark, fordi der mangler både forskning og politisk og administrativ opbakning på området.

'Så længe eleverne er veltilpassede, er de rare at have i klassen. Det er først, når de begynder at forstyrre undervisningen, at problemerne opstår, og undervisningsdifferentiering ikke slår til. Det er et område, vi er nødt til at beskæftige os med og forske i. Folkeskolen er med lovens flotte målsætning forpligtet til også at rumme de særligt begavede børn, og der er altså to til fem procent i hver ende af skalaen med særlige behov', siger Ole Kyed, souschef ved PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Han mener, at mange lærere har svært ved at leve op til lovgivningen, når det handler om at tilgodese ydergruppen af de intelligente børn.

'Hvis børnene ikke bliver udfordret og føler sig forstået og accepteret, vil de ofte blive meget urolige og forstyrrende. De mister motivationen og får uheldige studievaner. Nogle bliver indadvendte og tilpasser sig de forventninger, kammerater og skolen møder med, og sørger for ikke at falde udenfor og være anderledes. Udenlandske undersøgelser viser, at der er mange ressourcer, både faglige og menneskelige, der risikerer at gå tabt', siger han.

Harry Potter i matematik

På Bistrupskolen i Birkerød har otteårige Bastian Buch præsteret at give udfordringer til sine lærere.

Han har kunnet læse, siden han var fire år, og nu i 2. klasse er han hestelængder foran sine klassekammerater, når det handler om de boglige kundskaber. Eksempelvis har Bastian Buch brugt matematiktimerne til at læse Harry Potter-romaner, fordi han allerede i børnehaveklassen lærte sig selv at regne.

Til gengæld halter hans sociale relationer med kammeraterne, og derfor har lærerne problemer med at tackle Bastian Buch, så han stimuleres på alle områder.

'Intellektuelt er hans niveau på 4.-5. klasse, men socialt og udviklingsmæssigt er han alderssvarende. Derfor er det ikke en løsning at rykke ham en klasse op, for det ville han ikke kunne klare', fortæller skoleleder René Glud Jensen, der erkender, at skolen har været for længe om at forholde sig til Bastian Buchs behov.

'Jeg har dårlig samvittighed over, at vi ikke har været bedre til at tackle Bastian. Men han er svær at placere, fordi han er for dygtig til noget og for dårlig til noget andet. Det er klart, at folkeskolen skal kunne rumme en type som Bastian, men det kræver, at vi har noget viden om det. Ingen af os er uddannet til at tage sig af et barn som Bastian', siger René Glud Jensen.

Han understreger, at det ikke er viljen, der mangler hos lærerstaben på Bistrupskolen.

'Vi har koblet en ekstra lærer på ham, men han ved ikke helt, hvad han skal stille op. På nuværende tidspunkt læser Bastian engelske manualer, men hver gang vi dyrker hans særlige sider, så fjerner vi ham fra kammeraterne. De synes allerede, at han er anderledes, og det duer ikke, at han ikke kan lege med de andre børn. Det er også vores opgave at give ham de færdigheder', siger skolelederen.

Skolen skal nu have et møde med psykolog Ole Kyed, og René Glud Jensen håber, at det kan give lærerne en større viden om, hvordan de stimulerer Bastian.-Birgitte Avnesø er freelancejournalist

Princippet om undervisningsdifferentiering er flot, men urealistisk. Og de børn, der bliver understimuleret, mistrives