Anmeldelse

Det fleksible fællesskab

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kulturen bliver først et virkelig alvorligt problem, hvis man benytter den som undskyldning for eller forklaring på overgreb - som om man ikke havde noget valg".

Kulturen er oftere et resultat af enkelthandlinger end forklaring på dem. Det er derfor ikke rigtigt at forklare en praksis, begrundet i kulturen, som værende uden for kritisk og pædagogisk rækkevidde, hvilket som regel er tilfældet i det multikulturelle samfund. Kulturer er så komplekse, at de kan tages til indtægt for hvad som helst.

Når kulturer bruges til at skabe distinktioner, skaber de samtidig etnisk identitet. Som ideologi er denne forståelse af etnicitet og de konflikter, den kan medføre, oftere en konsekvens af politisk magtkamp end årsag til den. Det er derfor vigtigt at betragte kulturer som dynamiske og som fonde af kundskaber, der gør det muligt at bane nye veje uden at miste orienteringen.

Kultur er ikke en genstand, men en tilstand, en nedarvet synsvinkel på omgivelserne, der gør det muligt at handle meningsfuldt og ikke kun passivt at tolerere andre livsformer, men anerkende dialogens nødvendighed som forudsætning for at undgå kulturel fundamentalisme. Da det moderne fleksible menneske tilhører et fleksibelt fællesskab, ligger kulturens værdi i tilbuddet om fleksibilitet snarere end i en forankring.

Ovenstående er eksempler på pointer i Hastrups meget læseværdige bog om kulturbegrebets egen kulturhistorie ud fra et antropologisk synspunkt. Foruden en diskussion om tidens debat hvad angår danskhed og etniske minoriteter med mere får vi her en gennemgang af kulturbegrebet fra renæssancens humane dannelsesideal over oplysningstidens klassificering af kulturer og Herders romantiske forestilling om folkeånden som modsætning til ideen om en fornuftig samfundskontrakt i engelsk og fransk oplysningstænkning. Ligeledes får vi indblik i de ændringer, den antropologiske videnskab med dens betydningsfulde mænd og kvinder har gennemgået gennem tiderne.

Vigtigst er det, at Hastrup viser, at kulturbegrebet, videnskabeligt set, ikke er givet en gang for alle, men er et værktøj, som stadig udvikles, hvilket blandt andet eksemplificeres med unge indvandreres forsøg på tilpasning til moderne livsførelse.

Læs den og bliv klogere på dig selv, dine elever og dine medmennesker!