Folkeskolens godt 35.000 tosprogede børn skal ikke regne med, at deres kommende lærere kender noget til dem og deres anderledes kulturelle baggrund. For som det er nu, er denne gruppe børn et emne, de fleste af landets 18 lærerseminarier tager alt for let på.

Konsekvensen er misforståelser og dårligere integration.

Det mener både studerende og en række skolefolk, der i årevis har arbejdet med denne gruppe børn.

Skoleinspektør på Humlehaveskolen i Vollsmose, Odense, Olav Rabølle Nielsen, nikker genkendende til problemstillingen. 75 procent af skolens 550 elever er tosprogede, og han kender godt til de misforståelser, der kan opstå, når uforberedte lærerstuderende pludselig står blandt børn med en ikke-dansk baggrund.

- Jeg oplever tit, at de lærerstuderende, vi får herud i praktik, intet aner om fremmede kulturer - og især, hvordan de skal forholde sig til dem. Nogle sætter ligefrem spørgsmålstegn ved børnenes kultur.

- Et typisk eksempel er fasten under den islamiske ramadan i januar måned. Kan det være rigtigt, at børnene ikke må spise? Og hvorfor bliver de væk i flere dage under ramadanen?

Olav Rabølle Nielsen mener, at der grundliggende er tale om et holdningsproblem, som i sidste ende skaber mistillid imellem elever og lærer.

- De studerende sammenligner konstant børnenes kultur med deres egen og vurderer ud fra det, hvad der er rigtigt og forkert. De ser jo for eksempel ikke noget forkert i, at danske børn holder juleferie. Jeg har absolut ikke brug for den slags snæversynede mennesker på min skole. Jeg har brug for lærere, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, siger han.

Forskel på seminarierne

Martin Visby, næstformand i Lærerstuderendes Landskreds, mener ikke, de lærerstuderende bliver klædt godt nok på af seminarierne.

- Vi har slet ikke de pædagogiske værktøjer, der skal til, når vi kommer ud på skolerne og møder børn fra andre kulturer. På langt de fleste seminarier er det nemlig kun et emne, du støder på, hvis du selv vælger at læse eller skrive opgave om det, fortæller han.

- Jeg var selv i praktik på en skole med mange tosprogede og anede intet om for eksempel deres religion og spisevaner, da jeg begyndte. Det betød, at der gik et godt stykke tid, inden jeg lærte denne gruppe børn ordentligt at kende, siger han.

Martin Visby mener, der bliver lagt meget forskellig vægt på emnet - alt afhængig af, hvor man har læst til lærer.

- Der er en tendens til, at storbyseminarierne sætter mere fokus på emnet. Desuden kommer det meget an på, hvilken lærer du har haft. Men du kan faktisk gå igennem hele den fireårige uddannelse uden at røre området, siger han.

Ingen faste timer

Rektor på Skive Seminarium, Dorte Esbjørn Holck, er enig:

- Der er ikke noget i uddannelsen, der tvinger dig til at lære om tosprogede. Du skal selv interessere dig for det; for eksempel ved at skrive pædagogisk speciale om emnet, siger hun.

Ifølge Dorte Esbjørn Holck er det umuligt at gøre op, hvor mange timer Skive Seminarium bruger på tosprogede børn.

Det billede går igen ved seminarierne i Skaarup, Odense, Holbæk og Frederiksberg. Ingen af stederne kan rektorerne fortælle, hvor meget tid de tosprogede børn fylder på skoleskemaet.

Forstår ikke kritik

Formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Knud Erik Bang, forstår ikke kritikken.

Alle studerende skal have en grundlæggende indføring i emnet - og det får de, siger han.

Han understreger, at seminarielærerne er forpligtede til at gennemgå emnet og henviser til læreruddannelsesloven fra 1991.

Men loven har ikke en særskilt paragraf, der direkte nævner de tosprogede elever. Det tætteste, man kommer på en formulering, er, at de studerende i løbet af deres uddannelse skal 'arbejde med almene emner af væsentlig betydning for lærervirksomhed'.

Det har indtil videre betydet, at seminarierne har skullet integrere emnet i fag som pædagogik, psykologi og dansk.

Men det er ikke lykkedes, mener lektor Jørgen Gimbel fra Danmarks Lærerhøjskole. Han har beskæftiget sig med tosprogsproblematikken i en årrække.

- Der skal tages nogle helt andre hensyn, når du har med tosprogede børn at gøre. For det første er dansk ikke deres modersmål. Det er et andetsprog- i lighed med engelsk og tysk for danske børn. Men lærerne tror, at de skal undervise børnene i dansk på samme måde, som man underviser danske børn. Det kræver selvfølgelig en anden slags pædagogik, forklarer han.

Jørgen Gimbel understreger, at også den kulturelle dimension skal tages alvorligt, hvis de dagligdags problemer i folkeskolen skal overvindes.

- De er vokset op på en radikalt anderledes måde end danske børn og lever stadig med deres forældres kultur - også i skolen. Derfor bør man som lærer også kende til deres spisevaner, blufærdighed og religion. Det vil spare en del af de misforståelser, vi ser i dag - også de, der handler om tøj. Og det kan man lige så godt begynde at lære om på seminariet - vel at mærke i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, siger han og konkluderer:

- Jo større viden man har om disse børn, des lettere vil det være at integrere dem.

Mødt med skepsis

Den nye læreruddannelseslov, der blev vedtaget i 1997, og som træder i kraft sommeren 1998, siger, at de tosprogede børn er et emne, alle studerende skal undervises i på seminariet. Det skal en ny paragraf sikre. Men der bliver ikke tale om et selvstændigt fag.

Selvom de tosprogede børn direkte får plads i den nye læreruddannelse, bliver den alligevel mødt med skepsis. I hvert fald hos Else Nielsen, som er formand for foreningen Undervisere for Tosprogede Elever (UFE).

Foreningen, som har eksisteret siden 1979, består af 550 folkeskolelærere landet over.

- Med den nye læreruddannelse bliver det op til den gode vilje - som det også var tilfældet med den gamle. Hvis den er til stede, kan læreren tage emnet op - hvis ikke, behøver man ikke røre det, siger hun.

Else Nielsen henviser til seminariernes individuelle studieordninger, som generelt udstikker meget brede linier for undervisningens indhold.

Hun erkender dog, at hun udtaler sig uden at kende indholdet af den kommende bekendtgørelse, og at der med den nye lov - på papiret -er tale om en forbedring. Men hun havde hellere set, at de tosprogede børn blev et selvstændigt fag i læreruddannelsen.

Trods sin skuffelse har hun alligevel flere forslag til, hvordan seminarierne kan forberede de studerende bedre - forslag, som støttes af de lærerstuderendes næstformand, Martin Visby.

- Der skal være langt mere debat om emnet på seminarierne. Man burde diskutere begreber som tosprogethed og kulturforståelse i fagene dansk, psykologi og pædagogik i langt højere grad, end man gør i dag, siger Else Nielsen.

Hun foreslår desuden, at lærerne i historie og samfundsfag inddrager emner som menneskerettigheder og mellemfolkelig forståelse.

- I dag er syv procent af folkeskolens 500.000 elever tosprogede. Og tallet vil stige til ti procent i år 2000. I lyset af det bør man uddanne de lærerstuderende til også at kunne klare denne store udfordring, siger Else Nielsen.

Seminarierne bestemmer

I undervisningsministeriet bekræfter specialkonsulent Gerhard Jaspersen, at seminarierne i sidste ende bestemmer - også når det gælder den nye lov.

- Fra vores side kommer en bekendtgørelse, generelle paragraffer og målbeskrivelser for de enkelte fag. Ud fra dette skal seminarierne lave deres studieordninger, som undervisningen tilrettelægges efter, siger han.

Gerhard Jaspersen erkender, at studieordningerne kan tolkes meget bredt.

- Undervisningsministeriet siger jo ikke, at der skal være 20 eller 100 timer om et bestemt emne som for eksempel tosprogede børn. Det er op til seminarierne selv at finde ud af fordelingen, siger han.

Men Rektorforsamlingens formand, Knud Erik Bang, mener ikke, at der kan presses mere ind i læreruddannelsen lige nu.

Han er tilfreds med den vægtning, de tosprogede har fået i den nye lov.

- Emnet er allerede integreret i dansk, psykologi og pædagogik. Og med den nye lov vil det finde sin plads i de pædagogiske fag. Alle med specielle interesser vil jo gerne have, at netop deres område bliver opprioriteret. Men vi har altså kun fire år til at uddanne folk i, siger han.

Roberto Zacharias er journaliststuderende