Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Er det muligt at inkludere Dronningen og nu Kongen som emner i folkeskolen? Interesserer det børn og unge at følge med i det royale, for eksempel når dronningen abdicerer, og kan det motivere dem til at lære noget? Dette er relevante spørgsmål, men det er et forkert udgangspunkt i forhold til skolen.

At undervise i for eksempel dronningen gennem tiderne opfylder ikke formålet for historiefaget og formålet med at blive fortrolig med dansk kultur og historie. Ideen er her, at eleverne skal lære noget om deres egne og andres selvforståelser og udgaver af verden. Børnene bør ikke ensidigt præsenteres for specifikke nationale udgaver af verden.

Læreren skal derimod i planlægningen af undervisningen overveje, hvordan undervisningen kan opfylde kravene om, at børn og unge lærer noget om forskellige forestillinger om Danmark. De skal kunne udtrykke sig efter et lille forløb, hvor de kan reflektere over, om det demokratiske system i Danmark bør fortsætte eller ikke. I klassen kan man undersøge, hvorfor en statsminister for eksempel kan være royalist, selvom hendes parti oprindeligt støttede idéen om Danmark som republik. Tegn på læring kan være, at børnene kan analysere og diskutere forskellige synspunkter og argumenter og komme med forslag til, hvordan sådan viden kan anvendes i deres eget liv.

Lærere skal ikke finde attraktive emner

Målet er ikke, at lærere skal finde attraktive emner, men at skabe undervisning, der etablerer historisk bevidsthed. Det er ikke ”Dronningen”, der skal undervises i, men der skal undervises med det formål, at børn og unge får redskaber til at kunne tage stilling. De opnår dette ved at undersøge forskellige forestillinger om vores nation, perioder og begivenheder. Børnene kan gå hjem og spørge deres familier, hvilke holdninger der eksisterer, hvilket vil åbne op for mange forskellige perspektiver, som de kan forholde sig til.

Folkeskolen skal ikke favorisere det royale, men derimod tage i betragtning, at der er et bredt spektrum af politiske holdninger til kongehuset i vores land. Det bliver spændende, da man i klassen kan se på, hvorfor ikke alle er enige i det royale. Og hvorfor ser vi for eksempel så mange royale kommentatorer og mikrofonholdende journalister på Amalienborg Slotsplads? Det er en mulighed for at dykke ned i, hvad der foregår og hvorfor, og hvad der er meningen med det hele? Sådan undervisning opfylder kravene om historisk bevidsthed og giver børnene noget, de kan bruge i deres egen identitetsdannelse i vores demokrati.

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, som beskrevet i denne artikel på folkeskolen.dk, at en lærer fortæller om sin undervisning i emnet ”Dronningen”, hvor der er aktiviteter som for eksempel et vendespil, der etablerer kronologi, uden at det tjener det overordnede formål med skolen. 

Målet er heller ikke i dansk eller andre fag at ”bruge aktuelle emner”. Det handler ikke om at planlægge aktiviteter som f.eks. at skrive brev til Dronningen. 

I stedet bør man spørge: ”Hvad er formålet med det, jeg vil lave sammen med børnene i dag? Hvordan opfylder jeg skolens og fagets formål?”

Dette vil være vejen hen mod en skole i trivsel, en kongevej, kunne man måske sige.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk