Alex Ahrendtsen opfordrer skolelederne i folkeskolen til at tage ud og lære af friskolerne og det, de gør, så folkeskolen kan blive bedre.

Friskoler klarede sig bedre end folkeskoler i Pisa

De frie grundskoler klarede sig bedre i både læsning, matematik og naturfag i Pisa 2012 end folkeskolen. Det får Alex Ahrendtsen (DF) til at opfordre folkeskolens ledere til at tage ved lære af friskolerne.

Publiceret

Folkeskoler og Friskoler i Pisa2012

Læsning
Folkeskoler: 489 p.
Friskoler: 519 p.
Samlet Pisa-score: 496 p.

Matematik
Folkeskoler: 494 p.
Frie grundskoler: 520 p.
Samlet Pisa-score: 500 p.

Naturfag
Folkeskoler: 491 p.
Frie grundskoler: 521 p.
Samlet Pisa-score: 498 p.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forskellen i Pisa-scoren mellem folkeskoler og friskoler bekræfter Alex Ahrendtsens formodning om, at det går bedre på de frie grundskoler. Det var en diskussion i Dansk Folkepartis gruppe om, hvordan folkeskolen klarer sig, der fik ham til at spørge undervisningsministeren.

I svaret fra undervisningsministeren fremgår det af tallene, som har været offentligt tilgængelige på OECD's hjemmeside, at friskoler i gennemsnit klarer sig 30 point bedre end folkeskolen i både læsning og naturfag, og 26 point bedre i matematik.

"Det passer godt med vores overordnede syn om, at de frie skoler skal inspirere folkeskolen mere. Friskolerne gør ting anderledes og har for eksempel et større fokus på ro og disciplin. Men når det er sagt, så får de frie skoler børn fra et mindre bredt lag og med en bedre social bagage. For eksempel trækker de tosprogede ned i Pisa, og der er ikke så mange af dem i de frie skoler", siger Alex Ahrendtsen.

"Jeg vil derfor opfordre skoleledere i folkeskolen til at tage ud og lære af friskolerne og det, de gør", konkluderer Ahrendtsen.

Tænketank: OECD fortier kæmpe Pisa-problem i Shanghai

Pisa: Lille nedtur for Danmark - større for Sverige og Finland