Det kan synes ret pudsigt at forkorte en vending som »per styk« i en prisangivelse til »pr. stk.«. Man sparer jo ingen tegn ved at skrive punktum i stedet for vokalerne. Men vanen fra skoletidens købmandsregning hænger ved mange steder.

Forkortelser er et sprogligt virkemiddel, man kan vælge eller lade være. Her på bladet bruges de ikke, på nær enkelte organisationsnavne, der forudsættes bekendt for netop dette blads læsere. Sådanne navne og deres forkortelser er helt udeladt i denne lille håndbog. De kan også være svære at danse med, i en tid hvor KL prøver at markedsføre forkortelsen som selve navnet, ikke blot som en praktisk måde at skrive Kommunernes Landsforening på. Og BUPL hedder ikke længere det, forkortelsen står for, men lader den alligevel indgå i navnet som en slags logo.

Navne og deres rette stavning ligger uden for Dansk Sprognævns regi, her må suppleres med Politikens forkortelsesordbog fra 2001. Det gælder også i forhold til en lang række forkortelser inden for it-området (Hov! Der var en af de forkortelser, der godt må bruges i Folkeskolen!). Vi får forklaringen på fil-formatet pdf (portable document format), men ikke på en PIN-kode. Her giver Politikens bog svar på meget mere. Men denne her fra sprognævnet har status af overdommer, så den må være til rådighed på skolen.