Hvis man er bidt af en gal sproglærer, så talemåder og slidte metaforer hænger én langt ud af halsen, kunne man begynde at undervise sine elever i frasernes oprindelse. Hvis det for eksempel skete på grundlag af denne bog, skulle piben nok få en anden lyd. Her får vi hele den tyrkiske musik af talemåder med forklaringer på deres oprindelse, dels i den form, hvor de i reglen træffes, dels som stikordsregister baseret på nøgleord.

Alt kan selvfølgelig ikke komme med, og dermed har forfatterne måske sat sig mellem to stole. Men det er der ingen grund til at ærgre sig gul og grøn over. For livet er ikke lutter lagkage, det er også en dans på roser. Så det er til at græde over spildt mæld. Tværtimod, man kan græde tørre tårer og slå en homerisk latter op, når man læser bogens gode forklaringer på udtryk og talemåder.

Forfatterne har valgt at holde sig til eksempler, hvor ordvalget normalt ikke laves om, men slangprægede, humoristiske omskrivninger kan ingen gardere sig imod. Især kortformer af bibeltekster synes at være oplagte til omskrivninger.

Man kunne fristes til at råbe hip hip hurra for denne bog, hvis det da ikke lige var, fordi ordet hip stammer fra ordet heppe, som ifølge bogen er et ord, man bruger til at kalde på en ged med, hvis man da taler plattysk. Det kan man passende tænke over, når man nu er inviteret med til sin tantes 70-års-fødselsdag. Men hvis man er familiens sorte får, kommer man selvfølgelig aldrig så langt.