Anmeldelse
En Landsbygdens Dagbog, De tre Helligaftener, Sildig Opvaagnen
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De nye læseplaner for faget dansk rummer ikke nogen kanon - det vil sige en liste over, hvilke værker i den danske litteratur det er obligatorisk at læse. Derimod kræver læseplanen, at der i de ældste klasser inddrages litteratur med klassikerstatus, og i vejledningen foreslås det, at læreren gennem arbejdet med klassikere drøfter med eleverne, hvad der har bidraget til, at bestemte værker stadigvæk lever. Hvad den enkelte lærer vælger sammen med sine klasser er således ganske frit. Erfaringen viser imidlertid, at mange lærere inddrager noveller af Steen Steensen Blicher på et eller andet tidspunkt i de ældste klasser, også selv om det er vanskelige tekster.
Hvis man ønsker en lidt anden vinkel på Blicher, kan man vælge at bruge denne udgivelse med tre noveller fra forlaget Hovedland. 'En Landsbydegns Dagbog', 'Sildig Opvaagnen' og 'De tre Helligaftener' er tre noveller, der er spændende og udfordrende læsning på hver deres måde. Efterskriftet er skrevet af en Blicher-kender, nemlig Knud Sørensen. Hans efterskrift indledes således:
'Det var i efteråret 1823. I sit arbejdsværelse i præstegården i Thorning sad sognepræsten, digteren Steen Steensen Blicher i de tidlige morgentimer og skrev på sit livs første novelle'.
En sådan indledning er karakteristisk for Knud Sørensens måde at fortælle på og i slægt med den mundtlige fortællestil, der kendetegner dele af Blichers noveller. Det, der ud over fortællemåden gør dette efterskrift anderledes, er interessen for mennesket Blicher, og Knud Sørensen formår at gøre det biografiske stof relevant for læsningen af novellerne, fordi det først og fremmest er spændende kulturhistorie.
Det er nok tvivlsomt, om eleverne kan bruge den slags efterskrifter, men læreren kan måske gennem Knud Sørensens efterskrift få pustet nyt liv i en forfatter, der i høj grad har klassikerstatus og i tilgift hertil relevans som en fortolker af vi menneskers ofte tragiske og absurde tilværelse. En fjern tid får gennem ham nærvær, og det vil de fleste dansklærere gerne, deres elever skal opleve i dansktimerne.
