'Først ved at svøbes ind i vor egen og i andre menneskers historie (livsforløb), bliver verden os fortrolig', siger Løgstrup. Vi arbejder hele livet på at forstå og tyde verden. I den proces kan en (dansk)lærer få stor betydning. Formålet med al undervisning er, at eleverne kommer til ny erkendelse - ny forståelse af verden. Her er litteraturen det bedste værktøj.

Arbejdet med/fællesskabet om en god børneroman kan virkelig ryste og udvikle børnene. Lærerens problem er bare: Hvordan får man alle 26 i 6.A gjort sultne påén og samme tid? Det gør man ved at sætte bogen på storyline - her Bodil Bredsdorffs medrivende bog om pigen Unna på 10-12 år.

I to-tre uger arbejdes der koncentreret i små og større grupper, individuelt og hele klassen i fællesskab med læsning, fortælling, filosofiske samtaler, praktiske aktiviteter, procesorienteret skrivning. Edb integreres selvfølgelig. Eleven er hele tiden i centrum og får virkelig medansvar for egen læring - men læreren mister på intet tidspunkt overblikket.

Til sidst udleveres klassesættet af Krageungen, og børnene sluger den, fordi de via deres personlige engagement identificerer sig med bogens personer. Og så bliver der slagsmål om bibliotekets eksemplarer af de øvrige fire bøger i serien: Børnene i Kragevig!.

(Se også anmeldelse af Esben i Folkeskolen nummer 15, 1996).