Den 16-årige gymnasiepige Smiljas smil er noget anstrengt i denne stærke ungdomsroman om krigen i Ex-Jugoslavien. Hun bor med sin muslimske familie i en søvnig provinsby nede i det smukke og vilde nordøstlige Bosnien.

Familiernes etniske forhold er godt blandede. Flere af dem, deriblandt Smiljas, har både serbiske, kroatiske og muslimske gener i blodet, og det gør ikke situationen nemmere, da nationalismen og broderkrigen trækker fronterne op mellem de etniske grupperinger.

Historien om den skæbne, der venter Smilja, hendes familie, naboer og venner i den lille fiktive by Iljava, er vemodig og grum, men aldrig unødigt detaljeret.

Romanen er bygget op af en række spændende kontant afviklede sekvenser, og den giver, med enkle midler, unge læsere noget væsentligt at forholde sig til. Jeg har set større og mere komplekse fremstillinger af det spegede spil på Balkan, men her er noget overskueligt og menneskeligt medrivende at starte med.

I Dansklærerforeningens 'Stjernen under vores fødder' får førende forfattere fra Kroatien, Bosnien og Serbien ordet selv. De bidrager med noveller, digte, romanuddrag og essays, mens udgiverne rammer teksterne ind med forfatterportrætter og interview.

Det bliver isnende klart, hvor udsat en størrelse forfatteren og den kritiske intellektuelle er i et samfund, der har totalmobiliseret sig til krig. Men også, at ret mange forfattere har ydet deres demagogiske bidrag til at piske krigsstemningen op til ulækre nationalistiske højder. En vis Radovan Karadzic har været hyperaktiv i dette heppekor.

Selv om bogen udgives i tilknytning til en gymnasieindsamling, 'Bosniens fremtid', bør vi have den til vores ældste klasser.

Den giver flere afslørende bud på, hvordan det dog er gået til, at en 'patriotisk virus' har smittet og ødelagt den smukke multi-etniske kultur, der engang var i det tidligere Jugoslavien.