"Det er ikke alle breve der kommer frem til dem, som skal have dem". Drengen Garmann, som snart skal starte i skolen, får denne sandhed betroet af frimærkemanden, som nok må vide det, fordi han har så mange usendte breve liggende. Der er intet, man helt kan fæste lid til i denne verden.

Frimærkemandens udsagn er det ene markante spor i den billedbog, som vandt Nordisk Børnebogspris 2009. Og den er bjergtagende med sine computergjorte collager og store og små hilsner til vor tids store begivenheder, til Magritte og Elvis, til små tilfældige sammenhænge og store uforklarlige hændelser.

"Kun den, som er meget bange, kan være modig", har Garmanns far sagt. Og dette udsagn tårner sig op for ham, da tyrannen og kongen Roy fra 4. klasse hvisker, at han er for fej til at tænde en tændstik. Han tænder, og der går ild i det tørre græs ved frimærkemandens hus.

Men frimærkemanden tager hånd om Garmann, fordi han ikke flygtede. Og deres samtaler når svimlende højder og nærhed til detaljen. Men ikke alle breve kommer frem .

Denne billedbog er fantastisk, betagende og pågående både på billedsiden, i historien og i sine dilemmaer. Spørgsmålet er, om vi som frimærkemanden skal rive tryghedens gulvtæppe væk under dem, der som Garmann er skolebegyndere, om vi skal læse den med de lidt ældre, så de kan vurdere, om de har begået eller begår Roy-gerninger, eller om vi skal læse den inden skoleklassers tiårsjubilæumssammenkomster, så de har en livserfaring som ballast.