I forbindelse med sin kamp for at skabe en følelse af selvværd hos Afrikas koloniserede og undertrykte folk fortalte en af det sorte Afrikas legendariske skikkelser, ghaneseren James Aggrey (1875-1927), historien om ørnen, der voksede op i en hønsegård, levede som høne, men vendte tilbage til naturen som ørn.

Historien, som har været anvendt i mange sammenhænge i store dele af Afrika, er her genfortalt af Christopher Gregorowski, som kom fortællingen i hu, da hans syvårige datter lå for døden. Han ønskede at fortælle hende, at vi alle er født som ørne, skabt til at svæve højt op imod himlen. Det betyder, at historien i denne udgave slutter almenmenneskeligt i modsætning til James Aggrey's fortælling, som havde et politisk udgangsord til alle afrikanske folk.

Fortællingen er - som H.C. Andersens 'Den grimme ælling' og Pontoppidans 'Ørneflugt' - baseret på arv/miljø-temaet. En hyrde er ude at lede efter en bortløben kalv. Oppe i bjergene finder han en ørneunge, som er blæst af reden. Han bringer den hjem til hønsene, hvor den bliver præget totalt af hønselivet. Men en gæst i landsbyen finder det naturstridigt og ønsker at sætte den fri.

I de to første forsøg vender den tilbage til det trygge hønseliv - til stor moro for landsbyens beboere. Men i tredje forsøg svæver den højt til himmels for aldrig mere at skulle leve sammen med høns.

Denne historie, som rummer både humor og patos, er illustreret af en af Sydafrikas allerstørste illustratorer, Niki Daly. Han har med sine akvareller været i stand til at ramme et stort følelsesmæssigt og symbolsk register: her er sydafrikansk landsbydagligdag præget af værdighed, arbejde og leben, her er mænds lattervækkende legen og eksperimenteren med ørnen, og her er den patetiske vision. Men bogen kammer aldrig over, idet det patetiske står naturligt smukt.

Dette er en bog med oplevelser til alle aldre og med muligheder for anvendelse i litteraturarbejdet sammen med Andersen og Pontoppidan