Anmeldelse
Da musene flyttede samme vej som guldet
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rachel Röst er debutant og vel at mærke en veloplagt en af slagsen. I et herligt tempo og i et mundret sprog, der har bud efter alle sanser, fortæller hun historien om Vaks, Pax, Faks, Baks og Lille Gakkelaks, fem franske mus, der beslutter sig for at flytte samme vej som guldet - væk fra de franske borgere til Marie-Antoinettes slot.
Vi hører om ekstravagancen ved hoflivet og om de skatteudpinte franske borgere. Vi hører om de fem mus, der slipper fra de fede hofkatte ved at tage bopæl i Marie-Antoinettes hår, som er holdt oppe af mængder af franskbrød. Vi hører om musenes list for at undgå frisører. Og vi hører om deres farefulde færd i en saksefyldt frisørtaske frem til et nyt opholdssted.
Det er befriende at høre fortællingen om Marie-Antoinettes Frankrig i museperspektiv. Det syge, det syrede og det groteske kan få frit løb, og det får det.
Selv Thomas Balle kommer med på den vogn. Et af kendetegnene ved illustrationerne i hans andre billedbøger er et sublimt spil mellem det groteske og det supernaturalistiske. Men her er der ingen plads til det naturalistiske. Billederne er gennemført i en overdådig grotesk, humoristisk stil.
Og dog: Bogomslagets indersider prydes af det smukkeste Marie-Antoinette-mønstrede tapet, der ligesom slutvignetten »Le Slut« er supernaturalistisk gengivet: Det groteske har faktisk udspillet sig i virkeligheden.
Det er en sjov ord- og billedfortælling for indskolingen og mellemtrinnet - og hvis man ikke er åndeligt doven, så er den tilmed tankevækkende.