Anmeldelse

Vitello ridser en bil / Vitello vil have en far / Vitello går med kniv / Vitello graver et hul / Vitello ønsker sig en hund / Vitello bliver forretningsmand

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ferieminder kan have mange udformninger. Det synlige bevis for mors to måneders emigration til Italien blev en dreng og fik navnet Vitello, formentlig inspireret af slagnummeret på spisekortet i Papas Pizzabar.

Fakta:

Titel: Vitello ridser en bil / Vitello vil have en far / Vitello går med kniv / Vitello graver et hul / Vitello ønsker sig en hund / Vitello bliver forretningsmand

Forfatter: Kim Fupz Aakeson

Illustrator: Niels Bo Bojesen

Pris: 99 kroner

Sider: 32 sider

Type: Bog

Forlag: Gyldendal

Vitello er en herlig Alfons Åberg-gestalt, der ugerne lader sig dominere af mors enlige kvindeunivers, som især efter tre glas aftenhvidvin kan føles noget omklamrende, om end også ganske rart. Opdrager på ham gør hun også. Uden synderlig konsekvens, endsige held.

En foretagsom dreng må sande, at hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene, ikke mindst når foretagsomheden går ud over folk, der ikke påskønner den. Men alle episoderne i de seks bøger, der er udkommet hidtil, ender lykkeligt med småkager og moderkys, og Vitello lærer om livet undervejs. Det vil sige lærer og lærer . ingen fiasko er så stor, at man ikke næste dag kan kaste sig ud i et projekt, der er dømt til samme ringe grad af succes.

Sproget må beskrives som autentisk. Herlige højtlæsningsbøger.