"Kaos (kys ah oh shit)" har det hele: humor, tragedie, spænding og benhård virkelighed. Historien fortælles i krydsklip mellem 15-årige Edel og 18-årige Jokum, der begge to har mere end almindelige teenageproblemer at slås med. Og de har også en mere end almindeligt kompliceret forbindelse til hinanden.<br><br>Fortælleren er helt på hovedpersonernes side; der er ingen ironisk afstand til begivenhederne, så Edel og Jokum har læserens fulde sympati, når de skiftevis famler sig vej og fører sig frem gennem verden. Det er fremragende gået af David Meinke, som tager sit emne dybt seriøst og samtidig giver læseren en guldgrube af bizarre, pinlige og sjove episoder at grine af. Det hele indrammes af et sprog, der er lige ud ad landevejen, samtidig med at læseren forkæles med en ordentlig spandfuld nyopfundne udtryk. Her skiller romanen sig for alvor ud fra mængden.<br><br>Meinke undgår <i>næsten</i> den pægagogiske overtydelighed, som ellers nemt kunne skæmme en bog, der blandt andet behandler emner som abort, uddannelse, adoption, identitet og venskab. Til slut sætter den behjertede psykolog nemlig lige lovlig mange ting på plads, hvor de unge garanteret kunne have klaret skærene selv.<br><br>Romanen tager en mængde almene problemstillinger op, som det er værd at diskutere i klassen; ikke bare de gængse familie-, venskabs- og kæreste-<i>issues</i>, men for eksempel det helt fundamentale valg imellem det, man gerne vil, og det, ens omgivelser forventer af én. En uhyre læseværdig debut.