Prutter er altid et godt emne at beskæftige sig med i skolen. Det fænger. Kim Fupz Aakeson har knaldet en morsom og uhøjtidelig tese ud, og den er givetvis kendt af mange: Vi mennesker svingede os engang i træerne. Vi bar vores afkom i munden, akkurat som kattedyrene gør det. Men for at undgå at tabe børnene ned i gabet på krokodiller, når vi svingende fra gren til gren mødte hinanden, så hilste vi med en prut.

Da vi kom ned på jorden, gik dette sprog i glemmebogen; ærgerligt nok, for hvis man stadig kunne numsesprog, kunne man tale sammen, når man sidder og spiser og har mad i munden.

Morale: Det er smart at kunne flere sprog.

Den morsomme og barokke historie er illustreret i grov, muntert naiv streg af Rasmus Bregnhøi, som både giver læseren en mængde ufortalte detaljer med i købet og desuden har lavet et vidunderligt tegn for prutten: en prutteboble, der ligner en gensplejsning mellem en vaffelis med det hele og en nedsmeltet skumtrompet.

Da jeg læste den for børn på mellemtrinnet, viste det sig, at de kendte en lang række supplerende tekster på YouTube.

En billedbog, der stinker lang væk af drenge fra seks til 16 år.