Som seksårig bliver Sandra voldtaget af sin bror. Som 13-årig indgår hun tvangsægteskab. Sandra beretter om en opvækst i en socialt og psykisk dårligt stillet familie. Om to år i et marokkansk ægteskab præget af tvang, ydmygelse og fornedrelse. Livshistorien er rystende og gribende - og samtidig særdeles livsbekræftende.

Sandra kommer til Danmark som fireårig i 1970 sammen med sine marokkanske forældre og sine fire brødre. Opvæksten er så langtfra tryg. De gode oplevelser kan tælles på en hånd. Helt galt går det for Sandra, da hun ganske intetanende, under en ferie i hjemlandet, må se sig selv som vidne til sit eget bryllup med den ti år ældre Minoun. I to lange, næsten uvirkelige, år bor hun sammen med sin mand hos svigerforældrene. Hun må finde sig i seksuelle overgreb og psykiske ydmygelser. Som 15-årig er hun tæt på at opgive livet. Det lykkes hende at komme til Danmark, men ægtemanden følger efter, og sammen får de to børn. Takket være en enorm kampgejst og en god portion intelligens kæmper Sandra sig vejen ud af et uværdigt liv. Hun uddanner sig og gennemfører en uddannelse som ingeniør.

I dag, mange år efter, er hun en velfungerende kvinde godt gift med en dansk mand. Hun har uddannet sig videre til terapeut og har sin egen klinik. I sin fritid underviser hun i mavedans og fungerer i det hele taget godt.

Undervejs i den personlige fremstilling kommer læseren tæt på begivenhederne i form af dagbogsblade fra tiden i Marokko og forfatterens refleksioner over skæve familierelationer og -mønstre.