Der findes tab, der er så store, at nok så mange levende ikke kan opveje den ene, der er død. Louie savner sin mor. Men hans far er fuldstændig knust og er ikke til megen trøst. Han finder trøsten i bajerne, og i perioder magter han kun at kommunikere med sin søn gennem de marionetdukker, han lever af at optræde med. Mona, der er nabo og skolesekretær, prøver at hanke lidt op i Louie, det samme gør bedstevennen Rolfs forældre. Førstnævnte formår faktisk at kradse lidt i hans blokeringer over mindet om hans mor, sidstnævnte minder mest om Flanders fra Simpsons i deres overrigtige, økologiske selvgodhed.

Historien har de gængse elementer for en ungdomsbog for omkring 7. klasse: tragedie, drama, forelskelse, forsmåelse, rockmusik og drengedialoger. Men skruet godt nok sammen, især Louies dialoger med dukkerne Harlekin og Columbine fungerer godt.

Lovende debut fra endnu en elev fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Vi vil gerne høre mere.