Anmeldelse

Historien om Lille blege Johnny

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en fryd, når bøger sælger sig selv til børn. Min 10-årige niece var ikke mere end lige trådt ind ad døren, da hun fik øje på Ranheimsæters lille blege knægt med sort læderjakke og verdens største fuckfinger på forsiden af denne bog. Den skulle læses højt - og det skulle være nu. Det tog heller ikke mange sider, før hun udbrød: "Det er ligesom i 'Lille Sorte Sambo'", og resten af aftenen måtte vi finde os i at blive kaldt Lede Conny og Fede Ronny.

Dan Schlosser har med andre ord gjort kunststykket at forny en klassiker. Sorte Sambo er blevet til Blege Johnny, som får sejt sort lædertøj af sine forældre, Lede Conny og Fede Ronny, så han kan få lidt af den status, han mangler. Helt efter bogen må han give sine ting til skolens store drenge for ikke at blive nakket, men heldigvis opfører de sig som gode tigre: De jagter hinanden, til de bliver til pomfritsovs - for hvem har sidst set en sej fyr spise Lurpak. Hvordan Johnny bliver omvendt til at spise rugbrødsmadder, må man selv gætte sig til, for dette er ikke nogen opdragelseshistorie. Man kan spørge sig selv, om denne gendigtning er mere politisk korrekt end dens forgænger, for den er så fyldt med bandeord og fuckfingre, at den ikke uagtet vil glide ned hos velmenende forældre. Men på den anden side - niecen insisterede på at læse den højt for sin to år yngre fætter. Og hvis der ikke skal sluges mere end et par bandeord, så er det vel en lav pris for at gøre et barn litteraturinteresseret.