Anmeldelse

Dreamteam - Lad fødderne tale / Dreamteam - Mod nye mål

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fodboldbøger er for drengene, hvad hestebøger er for pigerne. Min fornemmelse er, at der kommer flere af slagsen i disse år.

I serien "Dreamteam" introduceres vi i den første bog for P og hans venner i Danmark. P er 12 år og rigtig god til at spille fodbold, men holdet og P står over for en katastrofe. Han skal sammen med sine forældre og gigtsyge lillesøster flytte til Spanien i et år. Det er historiens ramme i første bog: "Mod nye mål". P er ulykkelig over afrejsen, selv om han ønsker alt godt for lillesøsteren Christina, der lider af børnegigt og måske kan få det bedre i Spaniens varme klima. Han dummer sig med fodbolden og går næsten glip af sin afskedskamp. Her dummer han sig så igen. Måske er han bare ked af det, men det får ham til at tage en beslutning om aldrig mere at spille fodbold. Heller ikke i Spanien.

I anden bog, "Lad fødderne tale", er familien ankommet til deres spanske domicil. Lækkert hus og klima, og der hører swimmingpool til boligen. Men børnene skal gå i engelsk skole, og de kan ikke sproget særlig godt. Søster Christina er optimist, P nærmest det modsatte. Selvfølgelig får han en plageånd, efterhånden også en ven, og selvfølgelig bliver det meget svært at holde sit løfte om aldrig mere at spille fodbold. Lidt selvfølgeligt, men bogen er velskrevet og letlæst, så den kan givet tiltrække nogle fodboldinteresserede drengelæsere i alderen 10-12 år.