Anmeldelse

Pippi på Kurrekurredut-øen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Astrid Lindgren er langtidsholdbar på H.C. Andersen-niveau, og "Pippi Langstrømpe" er en af de stærkeste piloteringer under hendes litterære hus.

I den foreliggende bog har den store forfatters datter, Karin Nyman, sakset i "Pippi Langstrømpe i Sydhavet" og fået en sammenhængende og sjov fortælling ud af det.

Man kan diskutere, om Pippi er mest original i hverdagen eller på den eksotiske, lidt turistagtige rejse, men skæg, kærlig og oprørsk er hun under alle omstændigheder.

Bogen er sprogligt lidt altmodisch, skrevet som den er i 1948, og det opleves som en ekstra opmærksomhedsskabende kvalitet i Karin Bodenhoffs gode oversættelse.

Og Ingrid Vang Nymans oprindelige, naivistiske illustrationer er blevet farvelagt af Jonas Helm. Det kan virke lidt som at se gamle sort-hvide Hollywood-film, nu med farve, men tidens børn råber jo på farve, siger man. Og inden for rammerne af den tænkning er farvevalget okay, men mon ikke børn også kan lide kvalitet uden tilsætning af farvestoffer.

Hvad med at prøve, Gyldendal? Argumentationen for farvelægningen kan ikke skyldes ønsket om en kvalitetsforbedring, men snarere sådan et Danish Crown/Arla-syn på, hvad forbrugerne nok vil have.

Men som sagt: Pippi er altid bedre end de fleste!

Powered by Labrador CMS