Den flittige forfatter er nok mest kendt for sine skønlitterære bøger for voksne, men hun er egentlig norsk sprogforsker på højt plan. For nogle år siden udgav hun på dansk "Majonæsekrig og radiser fra neden" (køb den straks, hvis den stadig kan fås. Det er en guldgrube af sprogligt guf for de større elever).

Her er hun ude til et andet publikum. Artikelsamlingen diskuterer en række spørgsmål i og omkring sprog, som for eksempel hvordan børn lærer at tale, hvordan sprog ændrer sig, hvordan man lærer et nyt, og hvordan sprog overhovedet opstod. Samt en præsentation af sprogvidenskabens vigtigste discipliner.

Ind imellem får hun også aflivet myten om, at eskimoer skulle have et utal af ord for sne. Det har de ikke. Deres sprog er bare opbygget sådan, at man sætter nye stavelser bag på ordet for at angive bøjningsformer og præpositionsforbindelser, og så løber det hurtigt op.

I det hele taget er bogen rig på anekdoter, ikke mindst om hvordan man igennem tiderne har be- og mishandlet børn for at aflure dem sprogdannelsens gåde.

Bogen er imponerende oversat og bearbejdet, så selv om vi kan glæde os over de norske hverdagseksempler, er der rigtig mange af eksemplerne, der tager udgangspunkt i dansk. Men forfatteren er belæst, så hun går ikke af vejen for at drage paralleller til indonesisk eller russenorsk - det pidginsprog, der opstod, når bondeskippere fra Murmansk og Hvidehavskysten kom til Nordnorge for at sælge deres varer i sommerhalvåret.

Bogen vil være anvendelig på lærer- eller videreuddannelser, men også nyttig for den nysgerrige dansk- eller sproglærer.