Bogen dumpede ind ad min brevsprække en af de varme majdage i år. Da jeg åbnede kuverten, fik jeg en tyk, babylyseblå hardback i hånden. Forsiden var prydet med et foto af to unge, der ømt holder hinanden i hånden. Jeg var overbevist om, at jeg skulle i gang med en småtriviel læsning, men sådan gik det ikke. Da jeg havde taget plads på terrassen for at læse, glemte jeg nærmest tid og sted. Handlingen var så spændende, at jeg er overbevist om, at eleverne 7.-10. klasse nærmest vil stå i kø for at låne den.

Chris og Emilie, som skal i gymnasiet og i 10. klasse, møder hinanden på vej hjem fra en fest. De forelsker sig i hinanden og tilbringer hele sommeren sammen. Chris er optaget af det okkulte. Det er Emilie ikke, men hun bliver mere og mere interesseret. I et tivoli afslår en spåkone at spå Chris - og med god grund. Han dør nemlig få dage senere ved en trafikulykke.

Herefter tager bogen en ny og uventet drejning. Emilies sorgbehandling træder i fokus. Chris viser sig for Emilie. Han er blevet gennemsigtig - et spøgelse - men det betyder intet for Emilie. Hun kommer stort set ikke ud fra sit værelse, og det eneste, hun har i hovedet, er, hvornår Chris kommer igen. Romanens handling kulminerer med, at Emilie overbeviser Chris om, at han er død. Til gengæld overbeviser han Emilie om, at hun bør følge ham i døden, så der er lagt op til spænding.

Elever med interesse for læsning om den eneste ene og livet efter døden vil få et tilbud, som de ikke kan afslå, med "Gå aldrig fra mig". Den er meget velegnet til frilæsning og får min allerbedste anbefaling, men det kan godt være, at omslagets layout bør overvejes ved eventuel genoptryk.