Anmeldelse

Kaninen i månen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort er godt - meget ofte i hvert fald - og denne bog er meeeeeget lang. Det er rigtig mange sider at tilbringe i selskab med Nick fra Avedøre, der er på syretrip i Goa i Indien. Han har fået et spark af sin døende onkel Asger: "Hvis du tager dig sammen til at rejse ud og opleve verden, skal du arve mig".

Og turen går til Indien. Sammen med andre unge indiensfarere holder han fest på strandene i Goa. De ryger masser af chillummer, tager amfetamin, Blå Buddha, og hvad de ellers kan få fat i, bliver vildt skæve, danser natten lang, mens techno-musikken brager, og enkelte individer går amok. Vi får malende beskrivelser af, hvad stoffer kan gøre ved bevidstheden. Så hjem og sove lidt for næste dag at starte scooteren til en anden strand og så videre og så videre.

Indimellem får vi beskrivelser eller fortællinger, der viser, at vi er i Indien, men det meste af historien kunne lige så godt foregå ethvert andet sted, hvor der er mulighed for techno-beach-parties og nem adgang til stoffer. Andre steder bliver bogen overpædagogisk, når forfatteren lader en eller anden mere erfaren indiensfarer fortælle Nick om forholdene.

Sproget er friskt med mange nydannelser og sjove sammensætninger, men det bliver også ensformigt og lidt overfriskt, når man side efter side hører om oplevelser meget lig hinanden.

En redaktør burde have hjulpet forfatteren med at skære bogen ned til det halve før udgivelsen, så var den blevet god.