Goddag, mand, økseskaft? Nej, sådan kan man ikke sige om denne bog. Den består af tre artikler, som handler om at sætte børn i gang med at skrive. Der er mange inspirerende forslag og et gennemgående tema om dialogen i skriveprocessen. Men alligevel er den meget løst sammenknyttet. Der mangler en fælles begrebsramme og en klar sammenhæng, som knytter de tre afsnit sammen.

I første afsnit giver Lis Pøhler en letlæst, underholdende og jordnær beskrivelse af progressionen i skriftsprogsudviklingen på begyndertrinnet. Der fokuseres på sagtekster. Det betones, at indholdet er det vigtigste, hvilket skurrer i en danskmands ører. Indhold og udtryk må lige fra starten hænge sammen, og skønlitterære tekster spiller ikke nogen central rolle i afsnittet.

Midterafsnittet handler om lærerrespons i en dialogbog og om skrivekonferencer. Også i dette afsnit er der mange inspirerende og kompetente idéer, men undertiden synes jeg, at læreren i sin iver for at fremme elevernes kreativitet er for ukritisk og ikke i tilstrækkelig grad får eleverne til at forholde sig til forskellige genrers krav.

Sally Altschuler fortæller om sit arbejde med at sætte børn og unge i gang med at skrive. Han fungerer som en inspirerende, medskrivende, medrivende og kommenterende konsulent, der i høj grad inddrager it i sit eget og elevernes arbejde, og beskriver et fremragende inspirationsarbejde.

Alt i alt en spændende inspirationsbog, som er lige til at bruge for den praktiserende dansklærer.