Den store ask i udkanten af skoven rummer et helt samfund, Askeborg, befolket af små mennesker på cirka 30 centimeter. I Askeborg er der institutioner, skole, en konge og religion som i alle andre samfund. Nu trues det af en ydre fjende. Naboerne, Egefolket, har taget kongen til fange, truer med at slå ham ihjel og belejrer byen. Fem børn med hver deres evner flygter for at skaffe hjælp. De ramler ind i eventyr, møder venner og fjender, får hjælp fra dyr og andre godtfolk, men først og fremmest fra stammens religiøse trofæ, som de tillod sig at tage med på rejsen: Den gyldne sten.

De ved fra stammens fortællinger, at Lysmanden skal komme som hjælper og befrier, og ham søger de ubevidst efter. Gentagne gange ser de en person, som de tror er Lysmanden, men som senere viser sig at være fjende. Da de efter adskillige trængsler i sidste øjeblik møder ham, viser han sig at være en fattig hyrde på marken. Hans magt er ikke af jordisk art. Han kan skabe brød af ingenting, læge sår og giver til slut sit eget liv for at redde andres. Han dør under befrielsen af Askeborg, bliver begravet og genopstår. Lyder det bekendt? En Jesus-fortælling på en lidt anden måde iblandet lidt fantasy. Som fortælling udmærker den sig ikke mere end meget andet og hører mere hjemme i søndagsskolens end i folkeskolens undervisning. På skolebiblioteket? Tja, hvis budgettet er stort.