Christoffers krop forråder ham. Den opfører sig, som om han er en pige. Det samme gør omgivelserne. De kalder ham oven i købet for Nina, hvilket da også er i overensstemmelse med dåbsattesten, men absolut ikke i overensstemmelse med fortællerjegets ønske.

Kønsidentitetskrisen er ikke det eneste, der genererer, dertil kommer anoreksi og selvmordsforsøg. Begivenhederne omkring den 15-årige får Thomas Vinterbergs "Festen" til at fremstå nærmest som sorgløs idyl. Der er ingen mangel på lig i lasten i Nina/Christoffers familie!

Fortælleren inviterer læserne indenfor til det ene ondskabsfulde panorama efter det andet. Sadisme og incest er gennemgående, ikke på splattermåden, men som en slags forklaring på de mildest talt betændte familierelationer. Velstand og strandvejsadresse er ingen garanti for et lykkeligt liv - og da slet ikke med en geskæftig, belurende og intrigant nabo som Lauritz Barnevig til at bidrage til fornedrelsen.

Romanens anden del er en gedigen mordkrimi, og her skal jeg nok skrive mig uden om plot og opklaring, for den skal I selv have til gode sammen med de ældste elever, der vil elske at slubre nedrighederne i sig. Man behøver ikke at være transvestit for at lade sig fange ind.

Sproget er, hvad man tidligere ville kalde karsk - opfindsomt, mundret og blottet for pli. For uhyrlighederne må frem, der har været smalltalk og afvigemanøvrer nok i den familie!