Forfatteren Zulmir Becevic, der er født i Bosnien-Hercegovina og nu bosiddende i Sverige, har skrevet "Svenhammeds journaler", der på én gang er en humoristisk, barsk, rørende og intens ungdomsroman. Ja, "Svenhammeds journaler" er noget af det stærkeste, jeg har læst længe!

Svenhammed Mohammed (15-16 år) er ikke glad for sit navn. Lillebroren hedder Mohammed Mohammed Junior efter faderen og er en klog og dygtig dreng, der bruger sit intellekt. Det kan man ikke altid sige om Svenhammed, der i øvrigt har fået den ene halvdel af sit navn fra faderens yndlingssagsbehandler på socialkontoret. Svenhammed kæmper - på sin måde - som en bersærk for at finde ud af, hvem han er. For med fødderne solidt plantet i to vidt forskellige kulturer føler han sig bare helt udenfor. Derfor begynder han at skrive dagbog - eller rettere: journal, for dagbøger er bare noget, narrehoveder skriver, mener han. Sproget er selvfølgelig meget mundtligt, og forfatteren/oversætteren rammer den 15-16-årige Svenhammeds tone - eller måske rettere toner? - meget godt.

I journalen beskriver han sin hverdag - og han stikker ikke noget under stolen! Han fortæller om sin betagelse af den uopnåelige Emilia, om at være en af fætter Bajrams forhandlere (spiritus og cigaretter) og om sin gale far, der er "kvartals-tæsker". Men en dag kommer Svenhammed hjem og finder sin lillebror temmelig ilde tilredt ude på toilettet. Så bliver det for alvor for meget for Svenhammed, der overrasker faderen med sine stærke kræfter - og Svenhammed lægger ikke fingre imellem!