Hanne Marie Svendsen benægter at have en mission eller opgave som forfatter. "Ud over at prøve at skildre verdens mangetydighed ud fra min synsvinkel", som hun siger til intervieweren. Han har rejst land og rige rundt igennem nogle år med en samling væsentlige spørgsmål til 11 forfattere om deres arbejde med at skrive børnelitteratur. Spørgsmålene forudsætter en belæsthed ud over det sædvanlige og kredser om forfatternes arbejdsmetoder og inspirationskilder. Et gennemgående spørgsmål bygger på det problem, som Per Højholt engang i 1990'erne mente at kunne konstatere, nemlig at børnelitteratur ikke kunne være kunst, idet den altid har et didaktiserende formål, der ligger ud over selve teksten, og dermed bliver en henvendelse fra en voksen til et barn, der går skråt nedad. "Den tager hensyn, som ikke rager kunsten". Synspunktet erklæres over én kam død og borte, moderne børnelitteratur er ikke nødvendigvis skrevet med en hensigt - ud over at fortælle en god historie.

"Min opgave er at blive vis og klog og et godt menneske", siger for eksempel Louis Jensen, der tror, at meget litteratur skrives på forfatterens egne længsler og forfatterens eget ønske om at nå hen, hvor der foregår en form for indsigt. Som de øvrige interviewede - Rifbjerg, Janne Teller, Benny Andersen, Helle Helle og nogle stykker til - er det kendetegnende for hans forfatterskab, at det begyndte et helt andet sted: som modernistisk digter for voksne læsere. Her bruger han en af sine meget firkantede historier til at illustrere paradokser og alt det skævvredne i det regelmæssige. Også de øvrige forfattere bliver præsenteret med en lille skriftprøve, der udvikles og måske ligefrem forklarer noget af forfatterskabernes underfundighed.

Interviewene er til at opbygge lærerens baggrundsviden, ikke til at kopiere og lade eleverne læse, det er de for svære til. Men man kan finde gode ideer til elevaktiviteter. Peter Adolphsen har for eksempel en spændende teknik, der kan bruges til en skriveøvelse på alle niveauer: Han følger en anden forfatters opbygning af en tekst slavisk, men han udskifter led for led med andre ord, indtil han sidder tilbage med et helt andet indhold. Det giver mulighed for en førsteklasses erkendelse af, hvad sprog er for noget, og hvad det kan. Og så vil jeg tro, at øvelsen kan blive ganske morsom.

Bogen bør læses af alle dansklærere, for det er en meget væsentlig bog for alle, der vil forsøge at forstå litteratur. Ikke mindst den for børn. Hermed mener jeg ikke, at den lægger op til en genoplivning af den biografiske læsning; men den giver et kig ind i forfatternes værksteder, og de velvalgte spørgsmål og svar giver indblik i sider af litteraturen, man måske ikke har fanget ved sin egen læsning. Og hvis man ikke er en dedikeret og konsekvent læser af hele forfatterskaber, får man her lappet lidt på hullerne i overblikket.