Nok skal man hytte sit skind, men man skal også erfare livet, og frem for alt skal man udvikle sit ordforråd til at beskrive det. Haller er gået i gang med en række malende små beretninger om, hvad man udsætter sig for, hvis man bruger sin lillesøsters fletning som krudtlunte eller uden videre dikkedarer anvender sin kammerats kusine som oversavet dame.

Selv ikke den mest restriktive lovgivning kan i praksis forhindre korporlig afstraffelse. Så en rask dreng med sproglig sans bør kende forskellen på en ørefigen og en kindhest samt mange andre finurligheder i voldens veludviklede sprog.

Frugtbart blomstrende billeder og metaforer som "den pukkelryggede familie", "løvens gab", "bærret" og "sinkadusen" får nyt liv i de 13 små situationer, der fører lukt til blå øjne og rødmende bag.

Bregnhøis tegninger er præcis lige så grusomme som de situationer, de skildrer. Pragtfuldt!