Anmeldelse

Fandango 1

Indholdslæser fra starten

Ambitiøst og alsidigt undervisningsmateriale til 1. klasse. Men med fare for at eleverne bliver for passive.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lad det være sagt med det samme, at denne anmelder nok er lidt "old school", når det gælder undervisning i begynderlæsning. Jeg hører til de undervisere, der gerne sigter lidt over målet i introduktion af nyt stof for sidenhen at samle op, repetere og eksemplificere, hvor det viser sig nødvendigt. Og en af grundene til, at jeg har været så glad for at anvende "Fandango" til mellemtrinnet, er netop, at materialet tør være ambitiøst på elevernes vegne, men til gengæld tilgår stoffet på så alsidig vis, at alle elever, der er læringsparate, har mulighed for et stort fagligt udbytte.

Fakta:

Titel: Fandango 1

Forfatter: Trine May, Marianne Skovsted Pedersen

ISBN: 9788702113488

Pris: 205

Sider: 112

Serie: Fandango

Type: Grundbog

Forlag: Gyldendal

ISBN: 9788702120745

Pris: 65

Sider: 64

Type: Bogstavlydbog

ISBN: 9788702120752

Pris: 513,75

Sider: 172

Type: Vejledning

ISBN: 9788702120769

Pris: 448,75

Sider: 98

Type: Vejledning til bogstavlydbog

ISBN: 9788762506930

Pris: Med elevbøger 410 kroner per år per klasse. Uden elevbøger 1640 kroner per år per klasse.

Type: i-bog

"Fandango" til 1. klasse lægger ud på samme måde, idet det præsenterer veloplagt, nyere børnelitteratur og stiller opgaver hertil, som bringer elevernes indre erfaringsverden og sproglige kompetencer i spil. Vi er langt fra tidligere årganges ”Læs og forstå”-ja/nej-indholdslæsning, der nok afslørede, om børnene forstod, hvad der stod i bøgerne, men så heller ikke mere. Med "Fandango" skal eleverne også lære at læse det, der ikke står på linjerne – at udfylde tomme pladser, som det hedder i nutidig litteraturpædagogik.

Systemet er bygget op omkring de tre elementer fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning, og metoden til at føre børnene ind i teksternes sproglige univers er dialogisk oplæsning. Teksterne findes i Grundbogen, og i Arbejdsbogen arbejder eleverne så individuelt videre med den sproglige og genremæssige bevidstgørelse.

En vigtig del af systemet er samtidig Bogstavlydbogen, der tilgodeser den fonetiske side af læseindlæringen og så at sige skaber det sikkerhedsnet, der muliggør, at alle i klassen får knækket læsekoden og videre herfra kan øge læsehastigheden og tilegne sig de nødvendige læseforståelsesstrategier. I Bogstavlydbogen findes der korte, alderssvarende tekster, som træner eleverne i de lydfølgeregler, der er introduceret.

Det er alt sammen dygtigt og indbydende skruet sammen, og at indarbejde fiktionskompetencen helt fra første færd er formentlig den rigtige vej at gå, hvis vi på den lange bane skal nå målet om at gøre danske elever til dygtigere indholdslæsere.

Når jeg alligevel har et lille forbehold over for systemet, skyldes det nok den konservatisme og trang til forudsigelighed, som min erfaring siger mig, at rigtig mange børn i 1. klasse har. Jeg så gerne, at der havde været mange flere øvetekster i Bogstavlydbogen, som kunne give begynderlæseren den så vigtige følelse af at mestre at kunne selv. Hertil kan man selvfølgelig indvende, at Grundbogen jo er spækket med tekster, og jeg medgiver da også, at dialogisk oplæsning som undervisningsform kvalificeres betydeligt ved, at børnene kan se med i deres egen bog. Men når man er begynderlæser, har man bare så meget brug for at kunne, og jeg kan ængstes lidt for, at det at se med i en dejlig farverig, trykt bog, som man ikke selv kan læse, lidt vil give fornemmelsen af blot at være tilskuer til fiktionens verden og ikke aktiv deltager.