Perfekthedskulturen. Et ureguleret internet. Flere forstyrrelser, høje forventninger og en mere individualiseret verden end nogensinde. Der er ikke noget at sige til, at mange børn oplever en mistrivselskrise. Vores folkeskole er en del af løsningen.

Børn har brug for at dannes langsomt og på deres egne præmisser. De har brug for mere fællesskab, mere frihed under ansvar, mere demokratiforståelse, mere Grundtvig og Løgstrup. Det kræver en stærk skole med lærere, der har tid og resurser til at dyrke den dannelse.

Desværre ser vi den modsatte udvikling lige nu. Sparerunder hærger på skolerne, og resultatet bliver, at børnene ikke får den dannelse, de har fortjent. Det er en dyr måde at spare penge på.

Derfor er det så forfriskende at høre om det karakterdannelsesprojekt, der har psykologiprofessor Svend Brinkmann som forskningsleder. Ti skoler i fem kommuner er gået sammen med eksperter for at etablere Center for Karakterdannelse.

Formålet er at øge karakterstyrker som vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, empati og taknemmelighed hos eleverne. De næste tre år skal projektet udvikle praksisnære metoder og materialer, som lærere kan bruge.

Brinkmann og 10 skoler i projekt: ”Karakterdannelse er at skabe gode mennesker”

Der er masser af lette løsninger på de problemer, vi ser i folkeskolen. De aktuelle sager om konflikter mellem elever har for eksempel fået politikere til at kræve, at eleverne smides ud af folkeskolen, uden nogen gode bud på, hvem der så skal gribe dem, eller hvordan man kan forebygge problemerne.

Karakterdannelse er en af de langsomme løsninger, der til gengæld kan gøre en forskel. Hvis vi skal ruste eleverne til det krydspressamfund, vi har skabt til dem, så har de brug for mange kompetencer. Måske den vigtigste er en stærk karakter. ˟