Regeringen mener, at der er god grund til at forlænge de nuværende frihedsgrader for skolerne, så de også kommer til at gælde næste skoleår, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Regeringen vil forlænge dette års ekstraordinære frihed med endnu et år

Efter anbefaling fra lærere, skoleledere og KL indkalder regeringen folkeskoleforligskredsen for at forhandle om at videreføre muligheden for at konvertere understøttende undervisning til blandt andet delehold og tolærerordninger i det kommende skoleår.

Publiceret

I det kommende skoleår skal det ligesom i år være muligt konvertere al understøttende undervisning til for eksempel delehold og tolærerordninger.

Det mener regeringen, som nu har indkaldt folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om at give skoler og kommuner mulighed for også at bruge de frihedsgrader som har været gældende i dette skoleår i skoleåret 2022/23.

"Skolerne og kommunerne har sat stor pris på den frihed til at tilrettelægge undervisningen af fra, hvad der giver mest fagligt mening for eleverne, i det forgangne skoleår. Regeringen mener på den baggrund, at der er god grund til at samle nogle flere erfaringer med det i det kommende skoleår," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse og fortæller, at hun har indkaldt forligskredsen for at se, om der kan opnåes enighed om regeringens forslag.

DLF: Det er en rigtig og vigtig beslutning

Sidste år kom aftalen om frihedsgrader først i juni, hvilket var meget sent i forhold til skolernes planlægning af næste skoleår. Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen håber, der kan lande en aftale tidligere på året i år. Han understreger, at han er meget glad for regeringens udmelding.

"Det her er en fantastisk god nyhed for skolerne, eleverne og lærerne og skolelederne. Det er en rigtig og vigtig beslutning. Ude på skolerne har de brug for den fleksibilitet, der findes i den aftale, der er. Man har brug for at kunne veksle den undervstøttende undervisning til hold eller til to lærere eller til særlige indsatser for elever, der har brug for det", siger Gordon Ørskov Madsen.

Kan partierne i forligskresen komme til enighed, kan skolerne begynde at planlægge næste skoleår med de frihedsgrader, de kender fra i år.

"Det har skolerne vænnet sig til, at de kan i det her skoleår. Lige nu diskuterer vi med hinanden blandt andet på baggrund af statsminsterens nyhedstale, hvad det er for nogle frihedsgrader velfærdsområderne skal have. Så giver det ikke mening at stramme grebet i næste skoleår", siger han og uddyber: "Det være mærkværdigt at genindføre en meget stram og styrende lovgivning næste skoleår, når det skal sættes fri på den ene eller måde året efter".

Et flertal i Folketinget blev i juni sidste år enige om at give visse frihedsgrader for dette skoleår, for at sikre rammerne til at samle fagligt op på coronanedlukningen. Det er en af de frihedsgrader, regeringen nu lægger op til at forlænge.