Tre skoleår i træk med coronanedlukninger og onlineundervisning har ramt fag med lave tiemtal, herunder kritstendomskundskab, hårdt.
Tre skoleår i træk med coronanedlukninger og onlineundervisning har ramt fag med lave tiemtal, herunder kritstendomskundskab, hårdt.

Mange kristendomstimer er gået tabt under corona-lukningerne

Eleverne i folkeskolen har mistet mange timer i et lille fag som kristendomskundskab under corona-lukningerne, vurderer Religionslærerforeningen. Skolelederforeningen deler vurderingen, men anfører, at eleverne til gengæld har lært en del om kristne værdier.

Publiceret Senest opdateret

Der er ingen tvivl om, at faget kristendomskundskab generelt er blevet nedprioriteret under corona-pandemien med de mange skolelukninger og fjernundervisning under svære forhold.

Det vurderer formanden for Religionslærerforeningen.

”Det vi hører fra de fleste skoler er, at undervisningen i religion har været meget underprioriteret og oftest helt aflyst i perioderne med fjernundervisning, hvilket har medført et fagligt efterslæb hos eleverne”, siger John Rydahl.

Der findes ikke faktuel viden om det konkrete efterslæb, men det er stort, vurderer han.

”Vores overvejende indtryk af religionsundervisningen er, at rigtig mange timer i rigtig mange klasser er blevet aflyst”, siger John Rydahl.

Vurderingen deles af faglig rådgiver på folkeskolen.dk/religion, Janne Brønnum Skovbjerg, som er lærer på Brårup Skole i Skive.

”Det er relevant at se på alle de timer, der er forsvundet fra faget de senere år”, siger Janne Brønnum Skovbjerg.

Hun kan godt frygte, at det store efterslæb ikke bliver indhentet.

”Jeg tror, det er meget få steder, man har erstattet timerne”, siger Janne Brønnum Skovbjerg.

Hun understreger, at hendes udsagn bygger på en vurdering og ikke på empiri. Der findes ikke faktuel viden om, hvor mange timer, der er gået tabt, pointerer Religionslærerforeningen.

Men en artikel på emu.dk, Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal, bekræfter, at der er et efterslæb i de små fag som kristendomskundskab.

Inspiration til at rette op på fagligt efterslæb i de små fag

Følgende spørgsmål kan med fordel drøftes i og med teamet:

- Kan de pågældende fag blive prioriteret i forbindelse med tværfaglige forløb?

  • Skal den understøttende tid allokeres til disse fag?
  • Kan de små fag organiseres i dobbeltlektioner eller fagblokke?
  • Hvordan kan arbejdsformer, metoder og fagligt indhold fra eksempelvis kristendomskundskab, håndværk og design eller natur/teknologi indgå i tværfaglige forløb med eksempelvis dansk og matematik?
  • Hvordan kan det sikres, at der bliver den nødvendige adgang til faglokaler, og/eller kan dele af undervisningen tænkes anderledes?
  • Hvordan kan fagene prioriteres? Kan der eksempelvis hentes redskaber, materialer og lignende fra lokalet, som kan bringes med udenfor?
  • Skal der være et bestemt antal fag(udvalgs)møder i disse fag med tydelig forventningsafstemning?
  • Skal fag med små timetalstildelinger sættes på dagsordenen på et pædagogisk møde så den samlede personalegruppe kan forholde sig til, hvordan skolen i fællesskab kan tage ansvar for, at kompetencemålene også nås i disse fag?
  • Skal fag med små timetalstildelinger have et bestemt antal fagdage?

Kilde: Emu-redaktionen i artiklen ”Prioritering af fag med lavt timetal under COVID-19 – ledelsens rolle”.

Opgave for skoleledelsen

Artiklen gør skolelederne opmærksomme på, at de er forpligtet til at ”håndtere et fagligt efterslæb i fag med små timetalstildelinger i kølvandet på de seneste skoleårs nedlukninger”.

De små fag er kulturfagene (kristendomskundskab, samfundsfag og historie), de praktisk-musiske fag (billedkunst, idræt, madkundskab, musik og håndværk og design), fremmedsprog (tysk og fransk) samt naturfagene (natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi).

Emu'en foreslår blandt andet at inkludere de små fag i teamsamarbejdet.

”Mange skoler har ikke faste møder eller fagteams i de pågældende fag, men grundet den særlige situation efter skolelukninger og nødundervisning, er der behov for at sikre erfaringsudveksling samt dialog med personalet om, hvordan og hvilke fag og aspekter af fagene, der skal fokuseres på, så eleverne når de faglige mål i faget”, hedder det.

I Skolelederforeningen er man enig i, at der ligger en ledelsesopgave i at være opmærksom på det faglige efterslæb.

”Skolelederne bør sikre, at deres team får talt sammen og rettet op, hvis der er centrale områder, som der ikke er blevet undervist i under corona-lukningerne”, siger formand Claus Hjortdal.

Svært at rette op

Ifølge Religionslærerforeningen er det svært at forestille sig, hvordan det faglige efterslæb i et fag som kristendomskundskab, som i forvejen har ganske få timer, kan rettes op inden for den almindelige undervisning.

Og for de elever, som har forladt folkeskolen under pandemien eller snart forlader skolen, er løbet kørt.

”Nogle elever bliver sendt ud af skolen med et dårligere fagligt grundlag end de ville have haft, fordi har været omkring mindre stof”, siger formand John Rydahl.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, medgiver, at det kan blive svært at indhente det forsømte. Men han anskuer alligevel problemet fra en mere positiv vinkel. For nok har pandemien ramt eleverne på forskellige måder, også fagligt, men de har ikke nødvendigvis lært mindre:

”Eleverne har lært enormt meget om digitale muligheder, og de har også lært, at fællesskaber er afgørende samt hvordan man som borger og som samfund håndterer kriser. Det er der masser af læring i, og det skal man glæde sig over”, siger Claus Hjortdal.

Særlig i faget kristendomskundskab har coronatiden bragt værdifuld læring med sig, mener han:

”Pandemien handlede også om medmenneskelighed og samfundssind og indeholdt masser af kristne værdier, som også er læring for eleverne”.

Hvor hårdt blev kristendomstimerne ramt af coronaaflysninger på din skole i forhold til andre fag? Og hvad gør I for at indhente dem? Skriv gerne i kommentarsporet.

Powered by Labrador CMS