Skoleledelse

Et enkelt nyt ansigt i skoleledernes hovedbestyrelse

Publiceret

Viceskoleleder på specialskolen Brøndagerskolen i Albertslund Kommune  Ditte Hasbeck Svendsen er ny i Skolelederforeningens hovedbestyrelse. Der var ni kandidater til de seks pladser, men det endte med genvalg på de øvrige pladser. De blev genvalgt: Lars Aaberg, skoleleder på Skolen på Strandboulevarden i København, Mogens Brag, skoleleder på Strandby Skole, Frederikshavn Kommune, Malene Nyenstad, skoleleder på Hundested Skole, Kristian Dissing Olesen, skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg, og Claus Bredahl Sørensen, skoleleder på Engesvang Skole, Ikast-Brande Kommune,  da Skolelederforeningens repræsentantskab i går holdt valg til hovedbestyrelsen.
Skoleleder på Randersgade Skole i København, Lotte Kragh Thomsen, genopstillede ikke. 

Skolelederforeningen.dk:  Et nyt ansigt i hovedbestyrelsen