Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har længe talt om behovet for, at skoler og fritidstilbud sætter tydeligere rammer for børn og unges skærmbrug. Det er godt - om end påstanden om, at det vigtigste at lære om digital teknologi er at slukke, nok er en kende ensidigt.

Når vi ved, at eleverne kommer til at vokse op i en verden omgivet af teknologi, skal vi også forstå, hvad det er, vi slukker for. Og hvad der sker med os, når skærmen igen lyser op efter skole.

Så ja, det er vigtigt at sætte rammer for, hvor digital en skoletid bør være. Men det undrer os, at politikerne ikke har fokus på, hvad der så skal være i stedet for.

Mobiler er det nemmeste problem

Det nemmeste problem er mobiltelefonerne. De hører ikke til i skoletiden. Langt de fleste af de skoler, som vi kender, har håndteret dette for længe siden. Her udviser eleverne nok langt mere moden forståelse, end hvis tilsvarende tiltag blev indført på vores arbejdspladser.

Men når det er et nemt problem, skyldes det, at det er eleverne selv, der skal levere det, der skal i stedet. Det er fællesskab, leg og sammenhold, som pibler frem igen, når mobilen afleveres.

Vanskeligere er det med undervisningsmaterialerne. Fra 2012 skete der en stor udrulning af digitale læremidler i folkeskolen. Med datidens mål var udrulningen en succes, men bagsiden har vist sig siden. Kvantiteten af digitale læremidler er høj, men kvaliteten varierende. Og de analoge læremidler er trængt i baggrunden. Den enkelte lærer har mange steder oplevet et fald i egne muligheder for at vælge de rette læremidler til klassen, fordi der med digitaliseringen også fulgte en centralisering af indkøb. 

Og her er vi fremme ved elefanten i rummet. Mens alle politikere og de fleste organisationer er enige om, at det er et problem, at undervisningsmaterialer i skolen per default er digitale, så taler ingen om, hvordan de skal erstattes med analoge læremidler. Til forskel fra legen, der nærmest kommer af sig selv - gratis - så dukker gode analoge læremidler ikke bare op af støvede skolekældre, fordi vi slukker for de digitale læremidler. Men det taler ingen om.

1.981.510 fysiske bøger blev lånt ud sidste år

Mange lærere oplever i dag, at Center for Undervisningsmidler (CFU), som holder til på professionshøjskolerne, er deres eneste vej til klassesættet med de gode gamle Astrid Lindgren-bøger, men også til nutidig litteratur, der på alle klassetrin tager temaer om krig, kultur, køn og klimakrisen op. Eller i udskolingen til at forstå og diskutere tidens digitale mediebillede med fx. Nicole Boyle Rødtnes bog ”Når sandheden svigter” om konspirationsteorier og fake news.

Det er også fra CFU, at lærerne supplerer Harry Potter med materialekasser med teatereffekter, der gør undervisningen mere varieret og levende, finder redskaber til bevægelseslege, programbare robotter til teknologiforståelse, avanceret måleudstyr til brug i biologi og kemi – eller et mobilt podcast studie.

Vi kan berolige politikerne med, at lærerne på ingen måde har opgivet analoge læremidler. I 2023 lånte vi 1.981.510 fysiske bøger ud i klassesæt. Det svarer til omtrent 3-4 bøger for hver elev i grundskolen. På mange titler har CFU mere end et halvt års ventetid, så lærerne ved godt, at de skal langtidsplanlægge, hvis de skal bruge analoge læremidler.

Pengene mangler

Med et politisk ønske om mere analog undervisning så skal kommunerne enten øge skolebudgetterne til indkøb af fysiske læremidler. Eller finanslovsbehandlingen til CFU skal styrkes, så vi i fællesskab kan købe flere materialer, som alle skoler kan låne.

Man skal ikke have læst mange aviser for at se, at skolebudgetterne er under voldsomt pres fra udgifter til bl.a. specialområdet. Hvad angår CFU, så har regeringen rent faktisk en plan, der rækker flere år frem. Men helt kontraintuitivt er den plan, at der i de kommende år skal skæres ned på CFU. Ved finansloven for 2024 blev besparelserne fjernet i sidste øjeblik, men allerede fra 2025 er der lagt op til nedskæringer på CFU på 40 mio. kroner om året. Altså 20 procent færre midler til at anskaffe nye, aktuelle læremidler og til at supplere de gamle bøger, som har det med at blive slidt, fordi de er i brug hver eneste dag.

Den enkelte lærer skal have et alternativ til digitale læremidler. Det er elefanten i rummet, hvis politikernes ønsker om begrænsninger i skolens skærmforbrug skal føre til bedre undervisning.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk