Cepos: Århus dokumenterer ikke, at tvangsspredning virker

I går kappedes medierne om at fortælle om Århus' succes med at tvangssprede tosprogede elever. Men der er ikke dokumentation for, at eleverne lærer at tale bedre dansk end kammeraterne på distriktsskolerne, pointerer den liberale tænketank Cepos.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kommunens analyse viser på ingen måde, at det går eleverne bedre, fordi de bliver tvangsspredt. Eleverne på distriktsskolerne klarer sig lige så godt, og det gælder også på de to heldagsskoler med mange tosprogede børn", siger forskningschef Geert Laier Christensen fra Cepos.

Århus Kommune begyndte at sprogscreene og derefter fordele børn med behov for sprogstøtte på forskellige skoler i 2006. Børnene fik lov at komme på deres distriktsskole, hvis den var heldagsskole, eller hvis under 20 procent af eleverne havde brug for sprogstøtte. Ellers blev de henvist til skoler, hvor langt de fleste børn er af dansk herkomst.

Heldagsskolerne klarer sig lige så godt

Kommunen har testet eleverne efter to års skolegang, og tallene viser, at 80 procent har haft sproglig fremgang. Selv om der ikke er signifikant forskel på børn fra henholdsvis almindelige distriktsskoler, heldagsskoler og modtageskoler præsenterede kommunen analysen på et pressemøde med overskriften 'Spredning giver tosprogede børn gode danskkundskaber'.

"Selv om de to heldagsskoler i Århus har en større andel tosprogede elever, har de lige så stor fremgang som modtageskolerne. Vi havde ikke set samme positive udvikling, hvis spredningen var løsningen. Derfor er det et problem, at det fremstår i medierne, at det er en god ide, at andre kommuner gør som Århus. De resurser, der er brugt på modtageskolerne, kunne være brugt lige så godt på distriktsskolerne eller de to heldagsskoler", siger Geert Laier Christensen fra Cepos.

Frygter at andre vil kopiere Århus

Tvang kræver solid dokumentation for, at det virker, mener forskningschefen. Men det er der ikke i Århus.

"Kommunen har taget et drastisk skridt, så den vil selvfølgelig gerne have det til at fremstå som en succes. Det er naturligt. Men hvis vi skal have dokumentation for, at tvangsspredning virker, skal vi have lov at skille eleverne ud i de nationale test, når vi kommer dertil, så vi kan se, om det har haft en positiv effekt at henvise dem til andre skoler. Ellers vil det være forrykt at tvangsflytte dem", siger Gert Laier Christensen.

Han er bange for, at en kommune som København nu vil kopiere Århus. Men der findes skoler, ikke mindst private, med mange indvandrere, som klarer sig godt, når man tager højde for deres sociale baggrunde, fremhæver han.

"I Århus er logikken, at jo færre elever med sproglige vanskeligheder, der er på den enkelte skole, desto lettere er det at løfte opgaven. Men der er ingen dokumentation for, at det er gået børnene bedre end tidligere. Desuden glemmer man at tage højde for de afledte omkostninger, for eksempel børnenes mulighed for at lege med klassekammeraterne efter skoletid", siger Geert Laier Christensen.

Modtageskolerne er følsomme for forandringer

På pressemødet fremhævede integrationschef Pauli Johansen fra Århus Kommune, at modtageskolerne har samme succesrate, som de andre skoler på trods af, at de ikke havde erfaring med at undervise tosprogede elever med dårlige danskkundskaber, da de gik i gang. Han forestiller sig derfor, at skolerne kan præstere endnu bedre resultater.

Det giver Gert Laier Christensen ikke meget for.

"Det hører til i afdelingen for spin, at man vender en ulempe til en fordel. Kun fremtiden kan afgøre, om skolerne kan gøre det bedre. Men på skoler med meget få tosprogede elever, er det ikke alle lærere, der opnår erfaring med at undervise dem. Dermed er skolerne meget følsomme over for lærere med de nødvendige erfaringer skifter job", siger forskningschefen.

Han underkender ikke, at tvangsspredning kan have en effekt.

"Der er ingen tvivl om, at det er et problem, at mange tosprogede falder fra på ungdomsuddannelserne, fordi deres faglighed ikke er tilstrækkelig. Men vi skal passe på med at sige, at vi nu har fundet en løsning på problemet".

Powered by Labrador CMS