Skuespillet 'Fjeren og rosen' er en dramatisering af eventyret om kongen, der drager ned i underverdenen for at finde det, der kan hele den splittede verden.

Forordet forsøger at tydeliggøre opbygningen af stykket med forklaring af de fire lag: Fortællelag, spillelag, musiklag og koreografi. Der er 29 små scener i stykket, og forfatteren foreslår da også, at man i starten opfatter skiftene mellem scenerne som kaos og til sidst får det hele til at hænge sammen som en film, der skal klippes. Så skulle det ikke tage mere end en god times tid.

Skuespillet rummer mange spændende muligheder for scenografisk, koreografisk og kostumemæssig udfoldelse og har da også været anvendt som et projekt kaldet 'Teaterkunst i skolen'.

Men . . . det virker temmelig uoverskueligt!

Man savner en så simpel hjælp som en rolleliste og en liste over anvendte forkortelser.

Og for at øge interessen og overskueligheden ville en kort introduktion til eventyret være ønskeligt. Dejligt med nytænkning, mange skuespillere, musik og så videre, men som instruktør lades man noget i stikken, og det vil næppe være tilrådeligt at starte på projektet før omkring 5. klasse og ideelt set først noget senere, hvor man så også i højere grad kan arbejde med tolkningslaget i skuespillet og få maksimalt udbytte af mulighederne for kunstnerisk udfoldelse.