"En Hvid Mand" er forestillingen om, hvordan vi i det moderne samfund skaber struktur, planer og regler for det hele. Vi må ikke spilde tiden, vi skal lære noget og blive til noget - gerne i et højt tempo. Det skaber stress. Måske kaos.
Mennesker skal også struktureres. Til at styre strukturen har vi valgt nogle mennesker, som tilsyneladende har lært tilpas meget. Vi har demokrati. Demokratiet er "den hvide mands" (Vestens) stolthed. Og dog er der utallige våben forbundet med demokratiet. Vi, i Vesten, vil lære andre om demokrati. Vi har en idé om, at alle bør være som os, og derfor involverer vi os i samfund, som ikke har den samme struktur.

Den hvide mand er symbolet på Vesten, og han lander med faldskærm i dukkeskoven, hvor de fire dukker bor. De drikker te og har det, som om tiden står stille, da Herman, hvidsminket og med hvidt tøj og hvide sko, dukker op. Han har store planer om at lære dukkerne om fremskridt og demokrati. Men hans planer er ikke sådan at realisere, selv om han har et våben, og selvom de fire dukker synes, at han er flot og spændende. Kaos er nært forestående.

Stykket er en genistreg. Her er tale om et teaterstykke for børn i skolealderen, som vi voksne kan lære meget af, hvis vi vil. Jeg vil gå så vidt som at kalde "En Hvid Mand" en moderne lignelse på klassikerniveau. Den peger på det moderne samfunds udnyttelse og misbrug af tiden, som kun går ud over mennesker, som de er flest.

Jeg må varmt anbefale forestillingen. Børnene er snart børn af i går, og vi er nødsaget til at få en helt anden indstilling og tilgang til verden i og uden for os selv, hvis et fremtidigt kaos skal undgås. Vestens voksne vil vel det bedste for de smukke unge mennesker, ikke sandt?