Anmeldelse

Opsang

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Temaet De syv dødssynder peger på opretholdelse af etik og lov og orden i samfundet. Derfor er det ikke ved siden af at tage netop de syv dødssynder op i en forestilling, som handler om unge teenagere.

Fakta:

Titel: Opsang

Type: Teater

Forlag: BaggårdTeatretMungo Park

Publikum bliver i "Opsang" præsenteret for syv hovedkarakterer, som hver især er drevet af henholdsvis hovmod, frådseri, dovenskab, griskhed, had, liderlighed og misundelse. Det bliver gjort vedkommende, aktuelt og aldeles relevant i forhold til nutidens unge.

"Opsang" er også en musikalsk forestilling. Musikken er helt "up to date" og binder på mesterlig vis forestillingen sammen.

De to skuespillere og det store musikalske talent i scenens ene side lægger ud i et højt tempo og holder det gennem den en time og kvarter lange seance. Det holder, og med de fantasifulde rekvisitter føres vi gennem en pågående, velspillet og energisk forestilling. Publikum lader sig absolut rive med, men det er også svært andet. Der grines og grædes (mest bagefter) og rammes plet.

"Opsang" er en opsang til de unge, men det er gjort så overdrevet, at det er både genkendeligt og samtidig voldsomt og tragisk. Publikum må minde sig selv om, at de heldigvis kun er i teatret. Men virkeligheden sniger sig ind, og der er meget at tage fat på i forhold til diskussion efter forestillingen.

Dødssynderne er omformet til genialt ungdomsteater i denne forestilling. Jeg kan i den grad anbefale suset og den garanteret følgende eftertænksomhed.

Der kommer muligvis skolemateriale i forbindelse med den kommende turné.