Forfatteren er nu kommet fri at sit pillemisbrug og fortæller meget detaljeret om, hvordan hun som teenager mistede grebet om tilværelsen og tog flere og flere sære piller, som hun snød sig til hos forskellige læger. Om ophold på ungdomspsykiatriske afdelinger, om en helt usædvanlig tålmodig familie og et behandlingssystem, der heldigvis ikke giver op.

Hun brokker sig forkælet over, at hun ikke får det, som hun vil have det, og er meget mopset over at blive gennemskuet.

Hendes årelange misbrug har ikke givet hende forståelse for, hvor gennemført utålelig hun har været. Det er ellers meget tydeligt for læseren.

Historien handler virkelig i alle detaljer om piller, om, hvordan hendes liv har handlet om at skaffe og snyde sig til dem, og om, hvor drønkedelig hun i øvrigt har været, fordi alt kun handlede om hende selv og hendes pillelager.

Bogen er godt skrevet og vil være en øjenåbner for de store elever, der eventuelt er forledt til at tro, at piller giver holdbare ændringer til det bedre og overskud til andet. Det gør piller tydeligvis ikke. De skaffer kun misbrugeren invalidepension i en meget ung alder og absolut ingen glæder at se tilbage på.