Vi kender dem alle, eller har hørt om dem. Unge der pludselig f.eks. ikke dukker op mere, ikke passer deres lektier, eller kommer ”i dårligt selskab”. Flere steder i landet har man imidlertid succes med at bruge de såkaldt inddragende metoder til at få de unge på rette spor igen. Metoder som familierådslagning og inddragende netværksmøde går kort fortalt ud på, at indkalde de relevante personer omkring den unge, og sammen lave en handleplan og fordele ansvaret for, at den unge trives bedre.

I Aarhus Kommune har Jette Petersen, psykolog ved PPR og Specialpædagogikken, brugt metoderne i projektet ”På Rette Vej” i et samarbejde med arbejdspraktikken og kontaktpersonordningen. Indtil videre er 11 ud af 15 unge kommet tilbage i skolesystemet. Unge der ellers var smidt ud af diverse forløb.
- Det går langt bedre, end vi havde forventet. Jeg havde slet ikke troet, da vi startede, at vi kunne få de her drenge på rette vej igen. At de var så sultne på at komme ind i skolesystemet og igen blive en del af fællesskabet. For de havde jo vist på alle mulige måder, at det ville de ikke, fortæller Jette Petersen.

Hvad kan vi gøre som undervisere?
Servicestyrelsen har iværksat kampagnen Inddrag Nu, der sætter fokus på at uddanne flere i at bruge metoderne. Og det er ikke bare i den kommunale forvaltning, men også f.eks. ledere og undervisere i folke- og ungdomsskoler samt klubledere. Tanken er, at jo tidligere et problem bliver opdaget, jo lettere er det at løse. Og som underviser ser vi ofte tegnene, inden de bliver en sag for kommunen, fordi vi møder de unge dagligt og ofte kender dem gennem flere år.
Kirsten Engstrøm er SFO-leder i Hedensted og arbejder sideløbende med de inddragende metoder, tidligere har hun været klasselærer.
- Det gælder om at gribe ind og forebygge, inden vi må sende sagen videre til kommunen. Nogen gange kan man tænke, hvorfor får han aldrig lavet lektier? Måske er der en onkel, som kan hjælpe? Det kan afklares ved at møde, hvor ansvaret fordeles konkret.

Hvornår skal man reagere?
Der er ikke tale om, at vi som undervisere pludselig selv står med hele ansvaret. Vi skal blot agere, kontakte de personer, som kan sætte processen i gang og indkalde til møde.
- Man er naturligvis meget velkommen på et af vores kurser, for det kan virkelig hjælpe en i dagligdagen, fortæller Birgit Mortensen, projektansvarlig hos Servicestyrelsen. – Vi har allerede undervist lærere, pædagoger og klubledere fra 23 kommuner. Men det væsentligste er at vide, at man altid kan få hjælp til at afholde familierådslagning eller netværksmøde. Vi tilbyder gratis konsulentbistand, det kan man også se mere om på vores website inddrag.nu.

Men det kan umiddelbart virke svært at vide, hvornår man skal indkalde til f.eks. en familierådslagning. Er der ikke en fare for at gøre de unge til klienter?
- Det her er netop at afklientisere, forklarer socialrådgiver Lis Helbo, der også underviser i metoderne. - Det er jo i øjenhøjde, et ligeværdigt samarbejde. Det er ikke mig som myndighedsperson, der siger, at nu skal der ske det og det og det.
- Du skal reagere, hvis du har en bekymring. F.eks. om de børn, som der bliver snakket om i pauserne, ”hun skal have madpakke med hver dag”, ”I skal få fjernet de lus”, men hvor det ikke rigtig virker.
- Der hvor familierådslagning virker, det er ofte fordi, der er vidner på - det siger børnene i hvert fald. Tingene er blevet sagt før, men nu hører alle det. ”Nu har de andre hørt, at mor har sagt at hun nok skal smøre madpakke”. Børnene siger ”når der ikke er vidner, så bliver det ikke til noget.”
Jette Petersen har også et godt råd til at vurdere, hvornår metoderne er relevante.
- Der er brug for et netværksmøde eller en familierådgivning, når man fornemmer, at man måske selv begynder at brygge sine egne historier. Om hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Så tror jeg, man skal være ydmyg over for de historier, og begynde at være nysgerrig på, om hvad der ellers foregår. Og så skal man komme med den indstilling, at vi skal have en proces i gang, der er fremadrettet om trivslen.
- Det her handler også meget om, om man som lærer, tror på, at det kan lykkes. Er man kommet over i den der med, at eleven bare er håbløs og bliver nødt til at finde et andet sted, så er man jo allerede alt for langt. Og så er det i hvert fald vigtigt, at det er nogle andre, der går ind og er mødeleder.

Hvorfor virker det?
Det centrale i metoderne er ansvarsfordelingen og ressourcerne i netværket. Antallet af møder varierer efter behov og efter om man bruger det forebyggende, eller hvor det handler om svært belastede unge, som i Jette Petersens projekt.
- Mange af dem begynder allerede efter 3. eller 4. gang at rette sig i stolen, deltage og være meget mere aktive. De begynder at opføre sig som ”unge mænd”. Og det er jo lige præcis den opførsel og udvikling vi gerne vil se og forstærke: At de her drenge, de begynder at tage ejerskab over deres liv, og over at få løst problemet. Det er en del af løsningen – at det ikke er de voksne, der skal finde på noget. Mange har oplevet, at de voksne kører noget hen over hovedet på dem, og så tager de en konfrontation i stedet for at tage ansvar.
Hun understreger dog, at i tilfælde som hendes med svært belastede unge er det ikke nok at have samtalerne. Der skal være mulighed for, at ideerne kan føres ud i livet, derfor er det vigtigt, at kontaktpersonordningen og mulighed for arbejdspraktik er tilknyttet.

Psykolog Jytte Faureholm har arbejdet med de inddragende metoder i mere end ti år flere steder i landet, og har bl.a. skrevet bøger om emnet..
- Jeg er ikke i tvivl om, at det er en fremragende måde at inddrage et netværk på. Den er afgørende for, at de unge oplever, at de har en opbakning og nogle mennesker, der tror på, at de kan klare sig godt i tilværelsen. Jeg har altså oplevet, at de unge selv siger ”tænk, at der er så mange, der gerne vil støtte mig”. Og det er måske flere år siden, at de unge har oplevet, at der er nogen, der vil dem det godt. De har brug for de ressourcer, der er i netværket til, at de kan rejse sig og få det bedre.
- Uanset hvor i verden man har lavet evalueringer, så viser det sig, at de planer, familierne lægger, er bedre end dem, vi fra forvaltningens side kan komme med. Fordi familierne altid har større kendskab til sig selv. Og til de vanskeligheder, de står i lige her og nu. Det kan f.eks. være rådslagninger med familier, hvor forvaltningen overhovedet ikke har vidst, at der var et stort alkoholproblem.
Servicestyrelsens Inddrag Nu kampagne varer frem til 2013, og du kan læse mere om gratis kurser, metoder og konsulenthjælp på www.inddrag.nu

Fakta:
Kort om inddragende metoder
Den fælles grundlæggende ide bag de inddragende metoder er, at en neutral mødeleder eller koordinator samler den unge og de relevante parter til et møde. Her er fokus på løsningen, ikke på hvad der er sket. Alle kan byde ind med løsningsforslag til en handleplan, og ansvaret fordeles, så alle ved, hvad alle laver. Ved en Familierådslagning samles primært den unges familie og venner, ved et Netværksmøde er forskellige offentlige myndigheder mere repræsenteret.
Du kan læse mere om de inddragende metoder på www.inddrag.nu.

Yderligere information:
Projektleder Birgit Mortensen, Servicestyrelsen.
Mail: bmo@servicestyrelsen.dk
Mobiltelefon: +45 4193 2441