Et af målene med den netop indviede 'pulspark' i Ry ved Skanderborg er, at den skal kunne bruges i den lokale skoles idrætsundervisning, samt når eleverne er i SFO.

Men et andet af succesparametrene for pulsparken er allerede er opnået. Det kan Bente Krog, motorikvejleder på Mølleskolen i Ry og skolens SFO, ved selvsyn konstatere, da hun ankommer med en række af skolens 2. klasseelever for at se de nye faciliteter an.

Nogle af de ældre drenge fra Mølleskolen har fået tidligt fri fra skole og kaster nu frygtløst deres cykler ned igennem 'gryderne' i pulsparkens pulszone. De grydeformede huller i jorden er egentlig bygget til løbere, der ved at løbe nede i gryderne kan udsætte deres krop for større fysisk belastning end normalt og derved opnå større effekt af deres løb. Men drengene har hurtigt set hullernes potentiale som cykelramper.

Det, at de lokale børn også benytter pulsparken i deres fritid, var netop et af målene med området, fortæller Bente Krog.

"Det er pragtfuldt at se. Selvfølgelig har vi planer om at bruge parken både i idræt og SFO'en. Men det, at de store elever også kommer her i deres fritid, bare fordi de kan se en sjov og anderledes måde at bruge stedet på, det er da fantastisk," siger Bente Krog.

Skal udfordre eleverne på deres niveau Parken består af tre zoner. Pulszonen, sansezonen og legezonen. Mens pulszonen inviterer til løb, skating og cykling, er sansezonen et sted, hvor man blandt andet kan slappe af, holde udendørs møder og dyrke yoga. Legezonen består af en række træstammelignende stativer, som børn og voksne kan klatre og lave armhævninger i. I det hele taget kan anlægget bruges, som fantasien og evnerne giver anledning til.

Pulszonen og legezonen er bygget specifikt for at invitere til fysisk leg og udfordre brugerne. Det gælder både elever i indskolingen samt unge og voksne, som kan bruge området til træning på professionelt niveau til løb, styrketræning eller skating.

Børnene træner for legens skyld Netop det, at pulsparken skaber rammer og forudsætninger uden at låse børnene fast i regler og procedurer, er en af de primære grunde til, at samtlige elever i 2. klasse kaster sig ud i fysiske lege, så snart de er ankommet, vurderer Bente Krog.

"Ingen af børnene siger 'nej, det her er ikke mig'. Det er ellers noget, vi godt kan se, når vi er i idrætshallen. Det skinner igennem, at de børn, som måske kan finde på at trække sig under de færdiglavede boldspil, stadig er aktive, udforskende og udfordrende her", siger hun.

Hun påpeger, at børnenes glæde ved bevægelse er helt central, og at pulsparken stiller rammer til rådighed som styrker den glæde.

"Man kan sagtens træne for at udvikle sin motorik, styrke og så videre. Men her gør børnene det for legens skyld. Som fagpersoner kan vi selvfølgelig se, hvordan legen styrker dem, men for børnene er motivationen jo bare en begejstring for at lege og bevæge sig", siger Bente Krog. Forskning: Risiko styrker børn mentalt og motorisk Pulsparkens faciliteter giver rig mulighed for, at både børn og voksne kan presse sig selv. Og måske kan netop muligheden for at køre i høj fart op og ned ad bakker på cykel eller klatre så højt eller hurtigt, børnene magter, være med til at sikre pulsparkens succes.

Norsk forskning viser, at lege, hvor børn for eksempel klatrer højt op eller kører hurtigt i høj grad appellerer til børn. Netop den slags lege, hvor børn udfordrer sig selv og får fornemmelsen af, at de tager en risiko, gavner deres motoriske og mentale udvikling. Det konkluderer den norske forsker Ellen Beate Sandseter efter et studie, hvor hun har undersøgt en gruppe norske børns farlige lege i børnehaven.

Højt til vejrs med hovedet nedad Fascinationen af suget i maven er fulgt med eleverne fra Mølleskolen. Her hænger en dreng med hovedet nedad højt over legezonens stødabsorberende underlag. Få meter derfra forsøger en pige at nå helt til tops i et af de reb, som hænger ned fra stativerne. Kun få centimeter fra målet må hun dog give fortabt.

"Jeg kan ikke, Bente", siger hun.

Hun slipper sit tag og bøjer dybt i knæene, da hun lander på jorden.

"Jeg når derop næste gang", siger hun så.

"Det gør du", siger Bente Krog.